// du læser om...

Bøger

Ny zombie-bog fra Patrick Leis

Her er lige en hurtig kopi af et indlæg fra fanzine.dk, der burde glæde både horror- og science fiction-læsere.

Tilbage i 2003 udgav Patrick Leis Requiem (som jeg har anmeldt her), første bind i Necrodemic-trilogien om en George Romero og Dennis Jürgensen-inspireret fremtid, hvor zombierne har spredt sig over hele kloden. i “007 fulgte Pax Immortalis, som skruede op for science fiction-elementerne (anmeldt her).

Tidligere på året var Leis så repræsenteret i SFCs antologi I overfladen, hvor han leverede forhistorien til de to romaner (jeg har desværre ikke læst samlingen endnu, men Jette Holst har anmeldt den her). Og hentydninger til samme tidslinie er vist også dukket op i værker som Psykonauten.

Nu kommer så… overraskelse: ikke tredie bind i serien, men noget bedre i mine øjne, nemlig en novellesamling, der fortæller historien op til Requiem. Infektion, som var med i SFC-antologien, starter bogen, og dertil udfylder seks andre noveller de manglende år. Forlaget lover blandt andet et godt, klassisk zombie-angreb på et supermarked.

Selv har jeg bedst kunnet lide Leis, når han holdt sig til de mere begrænsede historier, så det her lyder rigtig, rigtig godt. Bogen står til at udkomme den 22. september på forlaget Facet (smagsprøve kan findes på linket).

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. Det kan jeg kun glæder mig til at den udkommer da jeg er stor fan af Necrodemic-trilogien og nu kan man få at vide hvordan det hele begyndte

    Skrevet af Anders | 4. september, 2008, 20:50
  2. Jeg har lusket mig til et anmeldereksemplar, så der skulle gerne komme en anmeldelse på udgivelsesdagen – men umiddelbart… det ser godt ud :)

    Skrevet af Janus Andersen | 5. september, 2008, 15:24