Bøger

Invitation til den gotiske arv

LÆNGE LEVE PUBLIC DOMAIN! Det er utroligt så mange af skræklitteraturens sorte perler, der kan læses kvit og frit på nettet. Og det bør man give et skud. For da Stephen King stadig kun var en lille haletudse, der svømmede forvirret rundt i sin fars pung, havde vægtige horrorguder for længst vandret på jorden. Hermed en grum tour …

Jeg har lidt ensporede læsevaner, vil nogen måske mene, og er efterhånden kommet omkring ganske meget gotisk stof. Jeg har tit drømt om at sammensætte en antologi med spøgelseshistorier, men da det nok ikke kommer til at ske lige med det første, så tillad mig, her i dette forum, at invitere dig til de gotiske mesterværkers spindelsvævsbefængte vindeltrapper og korridorer. Hæld en kop kaffe op, indstil din ergonomisk korrekte stol til maksimum comfort og sæt tændstikker i øjnene.

Og glemte jeg at sige, at entrébilleten er gratis? Sådan i almindelig forstand da, din sjæl kan jeg selvfølgelig ikke garantere for …

 

Touren begynder nu (og de fremhævede titler linker selvfølgelig til historierne).  

#1: Edgar Allan Poe (USA, 1809-1849) var manden, der kom og reddede den romantiserede gotik fra sig selv, og gjorde den uhyggeligt konkret. The pit and the pendulum er noget af det mest reelle horror, man kan forestille sig; en mand er fanget i inkvisitionens kældre og afventer sin dom, der har noget at gøre med et kæmpe, skarpslebent pendul og en hel masse rotter!

#2: Sheridan Le Fanu (Irland, 1814-1873) skrev både gotisk romantik og også den mere grumme slags. Det mest vellykkede finder man i novellesamlingen ”In a glass darkly”. Den første historie Green tea handler om en mand, hvis overdrevne theforbrug (måske) er skyld i en aldeles væmmelig hallucination. Ikke for sarte sjæle!

#3: Guy de Maupassant (Frankrig, 1850-1893) har gjort sig i mange genrer, men havde også en enorm produktion af spøgelseshistorier. Jeg har kun læst få af dem, men en, der hærgede min nattesøvn, var Le horla om en mand, der plages af en uvelkommen nattegæst med ond hensigt.   

#4: M.R. James (England, 1862-1936) var og er kongen af kompakte spøgelseshistorier, der får en til at spjætte i sædet. Han havde en umådelig evne til at arrangere sine plotelementers rækkefølge, så de skaber maksimal uhygge, og en næsten filmisk sans for at arbejde med belysning og scenerier. Alle hans kendetegnende elementer forløses til højeste gåsehuds-faktor i The treasure of Abbot Thomas, en af de bedste spøgelseshistorier nogensinde, der kort fortalt handler om jagten på en sagnomspunden skat. Man bør ikke vide mere.  

#5: Et af de centrale temaer i Arthur Machens (Wales, 1863-1947) litteratur er splittelsen i mennesket mellem naturen (myten) og det moderne byliv (videnskaben), og i hans historier smelter de to ofte sammen, hvor myten katalyseres af videnskaben eller omvendt. The novel of the white powder (som selveste Lovecraft fremhævede som noget af det mest skræmmende horror) er et godt eksempel på dette. Den er taget fra den sammenhængende novellesamling ”The three impostors”, men kan sagtens læses solo. Virkelig, virkelig skræmmende. I shit you not.

#6: Algernon Blackwood (England, 1869-1951) skrev horror, hvor der ikke var så meget vægt på blod og monstre, men på naturen og de mystiske kræfter, der måske ligger bag den. The willows er et mesterværk, måske en af de mest stemningsmættede og pirrende horrornoveller nogensinde, hvor det onde hele tiden er tilstede, men just ude af syne. Lovecraft gik så langt som at kalde historien den bedste overnaturlige fortælling på det engelske sprog. Jeg er lidt tilbøjelig til at give fyren ret.          

#7: Stefan Grabinski (Polen, 1887-1936) er nok den gotiske horrors bedst bevarede hemmelighed, og det er ærgerligt, for han kan sagtens sparre med de største. Det er ikke meget, der er oversat til engelsk, men et godt udsnit af hans noveller får man i samlingen ”The dark domain”. En af de absolut mest effektive historier fra denne, er Strabismus, der handler om et tema, vi alle kan forholde os til: En rival, en nemesis, vi ikke kan slippe af med, og som kommer ALT for tæt på. 

#8: H.P. Lovecraft (USA, 1890-1937) parrede horror med sci-fi og skabte sin egen mythos, som de fleste er bekendt med. En af hans mest poetisk rædselsvækkende noveller findes tidligt i forfatterskabet og hedder The outsider. Den handler om en mand, der så længe han kan huske, har været spærret inde på et gustent slot, hvor træerne vokser højt over vinduerne og skjuler udsynet til den dragende verden udenfor. En dag beslutter han sig for at bestige slottets smuldrende tårn for at se, hvad der gemmer sig i horisonten – men det tager sig en stærkt bizar drejning.

Og hermed konkluderes rundturen! Skulle du have fået blod på tanden til at læse mere gotisk, er det desværre de færreste af de nævnte forfattere, der er repræsenteret i de danske boghandlere, for sådan er tiderne jo, men på nettet er det en smal sag at skaffe bøgerne.

© 2013 Horrorsiden.