Bøger
Hvilken længde er bedst til horror
Der er et interview med Teddy Vork i dagens JydskeVestkysten (det er desværre ikke lagt på nettet, men ens lokale bibliotek kan sandsynligvis skaffe en kopi, hvis man er nysgerrig) i forbindelse med udgivelsen af Hvor skyggen falder.
Vork siger bl.a.:
– Jeg forsøger at skabe en stemning i mine noveller og fokuserer meget på atmosfære. Det skal være virkelighedsnært med en ophobning af detaljer, der gør, at folk kan genkende stemningen fra deres egen hverdag. Det må gerne være noget overnaturligt, der har en naturlig forklaring.
Til sidst siger Vork, der ellers arbejder på en horrorroman, at han mener, gysergenren er født ud af novellen, og at det er den rette længde til et godt gys. Og her vil jeg så gerne høre andre folks mening – for personligt hælder jeg mest til romaner, hvis det, jeg ønsker, er et godt gys. Jeg holder meget af af læse noveller og har som regel en halvlæst antologi liggende et eller andet sted i huset, men det er sjældent, jeg oplever en novelle, der ligefrem er skræmmende – spændende, fascinerende, sjov og meget andet, men for mig mangler noveller ganske enkelt længden til at blive skræmmende (der er naturligvis undtagelser, men det er reglen, vi snakker om her). Hvad, synes folk, er den perfekte længde til en horrorfortælling?
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Hej Janus,
Jeg var lige forbi, som jeg er så tit -, og faldt over dit indlæg. Der er et par ting i JV-artiklen jeg ikke kan huske jeg har sagt – især irriterer jeg mig over passagen: ‘Der må gerne være noget overnaturligt, der har en naturlig forklaring’ øhhh, jeg kan virkelig godt lide når det ER overnaturligt! Det er ‘Fantastisk tøven’ jeg elsker.
Der bliver også skrevet at der ikke er horror for voksne i DK, men det er der jo.
Nå, jeg håber du har fået et eksemplar af bogen og kan lide historierne.
Med venlig hilsen
Teddy
Aahhh, den formulering studsede jeg også lidt over – det er sikkert, fordi journalisten har studset over “fantastisk tøven” :)
Jeg har desværre ikke fået fat i den endnu – jeg ville faktisk købe den, da Tellerup havde den på tilbud, men gik i baglås over, at forsendelsesgebyret så ville være højere end prisen (hmmm, det må være “matematisk tøven”). Lige nu går jeg over forsøger at overbevise mig selv om, at jeg skal vente, til antologien udkommer, så jeg kan købe dem samtidig… men jeg må indrømme, at det kribler noget i fingrene (særligt med ferie og ekstra læsetid i den nærmeste fremtid).
Jeg har læst nogle af dine noveller før, så jeg ser frem til den.
@Teddy – husk altid at læse artiklen igennem inden tryk :) Er selv blevet klog af skade-
@Janus
Længden…hmmm – er med Teddy her.
Der er noget intenst over novelleformen. Og der er da en del super vellykkede noveller fulde af overbevisende BØH. Abehånden! – Eller Natholdet.
Jeg synes helt klart også, at novelleformen er god til gys. Her kan forfatteren gå lige til problemstillingen uden at skulle skabe et omkringliggende univers.
Jeg elsker antologierne med noveller fra 1800-tallet, og som Zenia må jeg tilslutte mig, at “Abehånden” er en af de bedste historier, ever!
Når det er sagt, så synes jeg nu også, at det er helt vildt fedt at kunne fordybe sig i en lang roman med masser af uhygge og gode gys. Så jeg kan egentlig ikke sige, hvilken form jeg foretrækker :)
Jeg er helt enig i, at novelleformen er god til horror, men det er sjældent, de kommer under huden på mig på samme måde, som en god, langsomt opbygget roman kan gøre det.
Når det er sagt, er der selvfølgelig flere noveller, der har fæstnet sig dybt i mig, f.eks. Lovecrafts “Shadow from outer space”, “Abehånden” (som nævnt) og den med fyren, der under en hedebølge havner hos en stenhugger, der er ved at lave en gravsten. Gad vide, om det er Harveys “Augusthede”? Den må jeg lige have fundet frem igen.
og og og…JEG skrev engang en gysernovelle der hed DYRET som du også gyste smaddermeget til, ikke? IKKE?
Hvis ikke jeg gjorde, så gør jeg i al fald nu :)