Bøger

Guillermo del Toro & Chuck Hogan: Blod

Midt i strømmen af romantiske vampyrer er der heldigvis også plads til nogle langt mere faretruende og spændende udøde – vampyrer, der har behov for at dræbe, og som gør det med epidemiske konsekvenser.

Chuck Hogan er manden bag flere thrillere, mens Guillermo del Toro er en kendt filminstruktør. På forsiden af ”Blod” nævnes meget naturligt Oscar-vinderen ”Pans labyrint”, men han har tidligere prøvet kræfter med blodsugerne i ”Blade 2”, og det er faktisk noget af den samme type vampyr, der går igen her (ligesom nogle gimmicks genbruges). Samtidig mærker man også tydeligt baggrunden inden for filmverdenen, på godt og ondt.

Ephraim Goodweather arbejder for Center for Disease Control og bliver tilkaldt, da en Boeing 777 lander under mystiske omstændigheder i JFK lufthavnen i New York. Da den står på landingsbanen, går al strøm tilsyneladende, og det er umuligt at komme i kontakt med nogen om bord på flyet.

Da myndighederne endelig går om bord i flyet, venter der dem et forfærdeligt syn, og Goodweather står overfor en medicinsk gåde. En gåde, der snart viser sig at være en uoverskuelig trussel.

”Blod” er en kioskbasker af den slags, man gerne læser i store bidder, perfekt til lufthavnen eller andre steder, hvor man har muligheden for at dedikere lidt tid og glemme verden omkring sig. Det er rigtig godt håndværk, der skruer op for spændingen fra første side og holder én klistret til historien. Det er vampyrhorror med en god del action og spænding ind over (og dertil en oversættelse, som måske nogle gange er lidt hastig, ligesom bagsideteksten kalder flyet for en Boing).

De to forfattere er gode til at slå en scene an – såsom det mørklagte fly – og så trække pinen ud, til man formelig bider negle og selv begynder at gætte på, hvad der foregår. Spændingsdelen fungerer altså upåklageligt, mens horrordelen mere er effektdreven. Der bruges ikke så megen tid på at opbygge stemning, så i stedet får man en del møder med de vampyrer, som snart begynder at brede sig over byen.

Vampyrerne i ”Blod” er rovdyr – de beskrives med en medicinsk terminologi, der fungerer godt, både som ide og som motiv for mange af deres handlinger. Det trækker os næsten over i technothriller-genren, hvilket spiller godt sammen med, at forfatterne også snart forlader den lille, intense historie, der klæder ren horror så godt, og i stedet begiver sig ud i noget, der får store konsekvenser. Lad det være nok at sige, at New York nok ikke kommer til at ligne sig selv, når historien er ovre – og det er den ikke endnu, for ”Blod” er kun første del i en trilogi.

Historien fortælles i en lang række krydsklip mellem personer, der kommer i kontakt med vampyrerne – der er en filmisk effekt, der fungerer og driver handlingen hurtigt fremad. Samtidig gør det dog også, at flere af personerne er skåret i pap, og klicheerne kan nogle gange godt komme til at stå i kø – men ærligt talt, det er helt lige meget. Man bliver grebet fra første side og stopper ikke før slutningen. På mange måder mindede det mig om Dean Koontz i hans yngre dage, hvor hans bøger stadig udstrålede noget energi. Læs ”Blod” – om ikke andet, så som en hurtigt modgift mod tidens vampyrromantik.

© 2010 Horrorsiden.