Film
The Invasion
The Invasion er en filmatisering af Jack Finneys roman “The body snatchers” fra 1955. Der er åbenbart lavet en del filmatiseringer, men jeg har kun set denne ene. Filmen er også tidligere anmeldt her på siden.
Carol Bennell er psykolog og bor alene med sin søn Oliver. Da en af hendes patienter begymder at tale om, at hendes man ikke længere er hendes mand, udskriver Carol nogle piller til hende og ser det som psykiske problemer. Det viser sig dog hurtigt, at kvinden havde fat i noget, for da Carol skal aflevere Oliver hos sin far, hvor han skal på besøg, er der noget mærkeligt og unaturligt ved hendes eksmand. Samtidig er der forlydender om en ny slags influenza, som er i omløb.
Vi ved som seere, at en rumfærge er forulykket, og at den rumfærge havde noget med sig hjem. Denne virus overtager mennesker, som kan smitte hinanden blandt andet via kys eller indsprøjtninger, og den effektueres, når man sover. Man er derefter næsten som sig selv, man alligevel ikke helt. Og de smittede mennesker er nu ude efter dem, der endnu er sig selv. Carol kommer derfor ud på en farlig rejse for at få fat på sin søn, som er fanget hos faderen.
The Invasion er en rigtig god film. Instruktøren har valgt ikke at lægge fokus på alt det ulækre, som sker når menneskene bliver smittede og forvandler sig. Vi ser lidt af det, og det er rigtig godt lavet, men det mest uhyggelige ved filmen er efter min mening helt klart det psykologiske spil. Hvordan ved Carol, hvem hun kan stole på, og hvem hun ikke kan stole på? Alle ligner jo næsten sig selv? Det får virkelig pulsen op hos seeren, og jeg sad flere gange og kom med tilråb til hovedpersonen (for mig et tegn på en rigtig god film!).
Især er der en scene, hvor Carol er taget hjem til sin eksmand, og hvor han tilsyneladende har et møde med nogle kolleger. Det viser sig dog, at de alle er smittede, og langsomt går det op for Carol, at hun ikke kan komme ud af huset igen. Hendes eksmand forsøger at overtale hende til at blive “en af dem”, og mens hun går baglæns fra rum til rum, omringes hun lige så stille af de smittede. Det uhyggelige er netop, at de ikke farer rundt eller råber og skriger, men bevæger sig stille og roligt og nærmest har udtryksløse ansigter.
Helt klart en anbefalelsesværdig film, og jeg har faktisk også mod på at se en ældre filmatisering efter at have set denne.
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
På nær Abel Ferraras Body Snatchers er alle tidligere filmatiseringer langt, langt bedre end The Invasion. Don Siegels film fra 1956 er (for det meste) meget tro over for romanen, og stærkt anbefalelsesværdig, men Philip Kaufmans fra 1978 er næsten endnu bedre.
Mit problem med The Invasion er, at den starter så stærkt ud (første halvdel er virkelig, virkelig fed), og så degenererer til en ligegyldig actionfilm – uden tvivl et resultat af de reshoots Wachowskibrødrene skrev og James McTeigue instruerede.
Romanen er fantastisk, og kan klart anbefales.