Bøger

Subtil uhygge og grum uro – Thou Shalt Not Suffer a Witch af Dorothy K. Haynes

“Mere shudder-mongering hos no litterary value, however artfully accomplished.”
– S. T. Joshi, The Modern Weird Tale.

I 1931 indsendte en ung forældreløs pige fra Aberlour Orphanage i Banffshire, Skotland, et essay til en konkurrence. Førstepræmien på ti pund vandt hun ikke, men måtte nøjes med en af trøstepræmierne på ti shillings, som – på børnehjemlederens beslutning – straks blev omsat til en fyldepen.

Dorothy K. Haynes var tretten år gammel, og fyldepennen blev flittigt anvendt. Senere tog hun et kursus i journalistik, hvor hun i stedet for artikler afleverede noveller til bedømmelse. Kritikken var langt fra opmuntrende: novellerne, hed det, manglede plot, men Haynes insisterede på, at en god historie ikke behøvede plot.

Novellen “The Head” er et fint eksempel på Haynes’ fortællestil: En mand er blevet placeret i en slags gabestok på torvet, over for ham hænger et hoved på et jernspid; hovedet tilhører en englænder, en fjende, men efterhånden som dagen går, udvikler den levende en sær og stærk sympati for den døde. Kun en episode men fuldendt afrundet og kraftfuldt skrevet i et nøgternt og præcist sprog, der er poetisk på de rette steder.

“The Head” vandt en pris i 1947 og blev to år efter inkluderet i novellesamlingen Thou Shalt Not Suffer a Witch. Forlaget Methuen foreslog Mervyn Peake at illustrere deres nye forfatters noveller, men han afslog under hensyn til sin arbejdsbyrde. Da Haynes desuagtet sendte Peake manuskriptet, blev han så imponeret af novellerne, at han alligevel tog sig tid til at illustrere otte af dem, idet han vedlagde en tegning til en endnu uskrevet historie.

Som R. L. Stevensons, James Hoggs og Walter Scotts historier har også mange af Haynes’ noveller i Thou Shalt Not Suffer a Witch rødder i den skotske sagnverden: spøgelser, feer, hekse, mord og indemurede nonner. Blandt hendes bedste overnaturlige fortællinger kan nævnes “The ‘Beane-Nighe'”, “Changeling”, “Vocation” og “Up, Like a Good Girl”. Nogle af dem er henlagt til den mørke middelalder, andre til forfatterens ikke mindre mørke nutid; mareridtet er tidløst, og feerne er – med heksejægeren Henri Boguets ord – stadig “vrais diables incorporez”.

Af noveller, som (til dels) falder uden for den overnaturlige kategori, bør især tre fremhæves: “Dorothy Dean” hvori skellet mellem fantasi og virkelighed nedbrydes; “Good Bairns” der på effektfuld vis skildrer to børn, som gennem passivitet lader et tredje barn dø; og den sort-humoristiske “Fully Integrated”, der kan læses som en parallel til den danske integrationspolitik.

Karakteristisk for Dorothy Haynes’ noveller – når hun ikke beskæftiger sig med trivielle hverdagssituationer – er dels en subtil uhygge, som lejrer sig i læserens bevidsthed sammen med en grum uro, dels en befriende mangel på sentimentalitet og moral. Thou Shalt Not Suffer a Witch blev i 1996 genoptrykt med de originale illustrationer samt udvidet med ti senere noveller.

Carpe librum!

© 2009 Horrorsiden.