En 6-årig pige er forsvundet, og da liget af en pige i den alder findes – fuldstændig uigenkendelig bortset fra et armbånd med hendes navn og det faktum, at hendes højre ben er kortere end det venstre – går politiet og forældrene ud fra, at det er deres datter, Angela. Man finder ikke morderen, og livet går videre.
Historien springer 5 år frem i tiden. Claudia er blevet skilt fra sin mand, og nu lever hun kun for sin karriere. Men en dag ringer telefonen, og en pigestemme siger, at hun er Angela, og at hun lever. Nu begynder Claudia med hjælp fra den tidligere politibetjent Bruno at efterforske sagen igen, og de finder frem til en mystisk sekt “De navnløse”, som søger ren ekstase gennem ren ondskab…
“Los sin nombre” er en trøstesløs og yderst effektiv film. Måske snarere en thriller end en gyser, men det skal ikke holdes imod den. Den er filmet i afdæmpet lys, og stemningen er trist og kold hele vejen igennem. Man sidder ikke og hopper yderst på sædet. Derimod kryber filmen ind i én og efterlader én med en ubehagelig følelse i kroppen bagefter. En absolut seværdig film!
Også omtalt på gyseren.dk
[…] Også omtalt på horrorsiden.dk […]
Og så er det iø også værd at bemærke, at den er instrueret af Jaume Balagueró, som også var den ene af de to instruktører bag den fortræffelige [REC].
Var den ikke baseret på noget af Ramsey Campbell? Så vidt jeg husker, forventede jeg mig en del af den, men fandt den faktisk lidt kedelig. Det er dog ved at være et par år siden, så den fortjener måske et gensyn.
Forresten – bonus til dig, Jack, for bedste hjemmeside-adresse i meget lang tid :)
LOL, mange tak. Og jo, den var baseret på en Campbell-bog. Jeg har ikke læst den, men ifølge IMdB hedder den “The Nameless”, hvilket jo også er filmens engelske titel. Jeg synes, det var en ganske glimrende thriller. Men gyser kan vel næppe kalde den.
Og som et sidespring – har man læst Ramsey Campbells “Ancient Images”? Rigtig god bog, så vidt jeg husker – en horrorafart af Roszaks “Flicker”. Begge kunne vist godt klare en genlæsning.
The Nameless var faktisk den eneste Campbell-bog som jeg var lige ved at opgive undervejs – og der er ikke det store payoff ved at holde ud så vidt jeg husker. Sjovt at der øjensynligt er kommet en seværdig film ud af det.
Det er der jo så delte meninger om ;)
Men jeg må nok hellere gense den, før jeg tør stå ved min.