Bøger
Antikvariater: Prolog
Det legendariske antikvariat på Fyn, hvor en hel generation på opflasket på genrelitteratur…
Antikvariater, bogbørser, byttebikse… denne underlige tidslomme. Resterne af en tidsalder hvor butiksindehaveren ikke bare passede kassen, men også pinedød måtte være ekspert på sit felt. Men også en tidsalder hvor denne viden ikke var pøbelen forundt, men kun blev udøst til tilfældigt udvalgte stamkunder.
Jeg har hørt om trangen til at samle, “krejler-glæden” over at få hele årgange af klassikere for en slik, og om glæden ved at gå fra forretning til forretning, i stadig forventning om at finde det forsvundne album (med et slet skjult håb om at det aldrig vil lykkedes).
Det er alt sammen udmærket, men det er ikke dét der gør antikvariaterne til landets sidste bastion for allgemein dannelse.
Det er faktisk bibliotekernes effektivisering (og mange boghandlers mutation til “bogcaféer”), der har gjort at antikvariaterne efterhånden er det eneste rette sted for en inkarneret fan at søge kontakt med rødderne, samle inspiration, opdage klassikerne (og find selv på mere).
Man falder ofte bogstavelig talt over materialet, så man ligger ansigt til ansigt med horror-blade, som selv de mest hardcore fans havde glemt eksisterede. Sandheden er at ingen anbefalinger, delux-editions eller kanon-dannelser kan få en ny generation til at tage klassikerne til sig. Man er nødt til at genopdage dem selv. Som fan havde jeg selvfølgelig hørt om GRU (fordi en ung Wulff var med), Fantomet (fordi Rune T. Kidde var klub-formand) og Niels E. Nielsen (fordi han var troldmand).
Men de betød ikke rigtigt noget for mig før end jeg selv stod og bladrede igennem stakkene, med en form for drenget nostalgi for en tidsalder hvor jeg ikke eksisterede endnu. På mine egne præmisser, fordi jeg selv syntes at det så sjovt ud.
I dag overlever de aldrende antikvariater på 100 år gamle huslejekontrakter, og frekventeres af mindst lige så gamle stamkunder, som “ved hvor de ligger.” Alle andre er henvist til at falde over dem ved et tilfælde. Eller måske igennem denne serie. Gør hvad I selv vil. Men tip gerne om jeres personlige favoritter i kommentar-feltet…
Tags: antikvariat Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Du skulle næsten interviewe Bjørn i Elmegade. Han har vist masser at sige om udviklingen (eller tilbagegangen, mener jeg) i antikvarbranchen.
I should. Hans tilgang til kunderne har været ret sigende for mit syn på antikvariater. Jeg har i øvrigt interviewet Klaus Johansen om selvsamme emne, til det lille “Amazing Space nr. X” der blev givet som julegave til SFC’s medlemmer sidste år.