Bøger

Mørkets herskere

Jeg mener at erindre en film fra min ungdom i senfirserne, hvor en vampyr arbejdede som strømer – på natholdet, forstås. Samme ide går igen i Steven Spruills “Mørkets herskere”.

Merrick Chapman er vicekriminalkommisær i Washington – og lever af at drikke blod. Han er ikke vampyr, men hæmofag, hvilket fjerner alle de overnaturlige baggrunde, frygten for kors og så videre og blot efterlader et rovdyrsagtig væsen med store kræfter og en umådelig tørst efter den røde vædske. I Chapmans tilfælde ledsage alt dette dog af en samvittighed, hvilket betyder, at han i flere hundrede år har brugt sin tid og sine evner på at jagte og dræbe sine egne artsfæller. Det har været en lang vandring på knivsbladet, for hæmofager er ikke kappeklædte vampyrer, der forfører deres ofre, men dyr, der ikke kan modstå blodtørsten, hvilket naturligvis betyder, at vor helt hele tiden må kontrollere sig selv.

Tingene tilspidser, da en ung kvinde findes myrdet – med tandmærker omkring såret og andre, skjulte spor, der tydeligt viser, at gerningsmanden var en hæmofag. Snart indset Chapman, at det er tale om hans værste fjende… hans egen søn. Og blodet fortsætter med at flyde.

Umiddelbart lyder det som oplægget til en forfærdelig masse action, men Spruills blodsugere må og siges at være mere i familie med Anne Rices vampyrer end Bram Stoker eller Underworlds. Det betyder, at der smøres en god portion romantik ind i historien – Chapmans ekskæresten og moderen til hans barn (ikke hæmofagen) involveres i sagen, og gamle følelser vækkes igen, ligesom hans psykopat-hæmofag-søn Zane må se sit liv ændret i en retning, der giver anledning til megen tankevirksomhed. Der er ærligt talt lidt for mange følelser klemt ind på bogens sider for min smag.

Det, der fungerer bedst, er Spruills forsøg på at skrive sig fri af vampyr-klicheerne og give hæmofagerne deres egne og ganske effektive kræfter. Det er der masser af potentiale i, og havde der været mere handling og mindre følelser, ville “Mørkets herskere” have været en rigtig spændende bog. Som det er nu, kunne den med lethed adapteres til en god film – indtil videre er det dog kun blevet til en fortsættelse i romanform. Den har vi ikke fået på dansk, men det vil forlaget Donovan Comics råde bod på – læs mere her.

© 2007 Horrorsiden.