Film

THE MIST, jeg flueknepper dig ihjel!!

Goddag. Mit navn er Jonas. Jeg er snotforkølet og har ligget det meste af dagen på sofaen og set fjernsyn. Et gensyn med Frank Darabonts THE MIST er det da blevet til, og … Nej, vent, jeg starter s’gu lige forfra: Goddag. Mit navn er Jonas, og jeg er kommet for at fortælle dig, at din yndlingsfilm THE MIST er noget værre bras!  

Jeg gider ikke komme med et langt referat af filmen, for den udkom for en del år siden, og alle har set den, og alle elsker den. Der er noget i tågen, og menneskerne barrikaderer sig i supermarkedet – meget længere er den ikke.

Da jeg så THE MIST, den gang den udkom, var jeg ikke specielt imponeret, og da slet ikke over den slutning, som alle snakkede om, men med årene og utallige forgyldte anmeldelser, især i danske medier, havde jeg fået lyst til at give den en chance mere. Måske var jeg bare i dårligt humør, første gang jeg så den?

Men nej. Den sutter rent faktisk.

Tillad mig at kaste mig ud i nådesløs (og måske i feberens vildelse, lettere usammenhængende) nedsabling af værket:

Filmen knækker første gang med mødet med monstrene. For selvom der – i en film, der hedder THE MIST – er rig lejlighed til at gemme krapylerne i både tåge og mørke, har jeg sjældent set en film, hvor den opstyltede bluescreen-fornemmelse spøgte så meget. Jeg kan simpelthen ikke lade mig skræmme af noget, som man kan se er falskneri. Og blod, der tydeligvis er tegnet ind oven på filmen af en overvægtig, midaldrende grafiker, der aldrig er blevet kysset, holder bare ikke.  

Læg dertil, at alle de flyvende og kravlende pixelklatter er af totalt fantasiløst design; én ligner en flyveøgle, en anden en hveps eller en edderkop. Vi mangler bare en hest og nogle får.    

Noget andet i filmen, der fik mig til at sidde og bide mig selv i håndleddet (for at komme ind til ledningsværket, der holder mig i live og dermed ende lidelserne), er, da de barrikaderede forbereder sig på det første rigtige monsterangreb. Logik er en by i Rusland i THE MIST! Da det opdages, at nogle væmmelige kæmpeinsektvæsner lander på supermarkedets vinduer, begynder alle at lyse ud med nogle store lommelygter, for det er jo ikke almen viden, at insekter tiltrækkes af lys eller hvad?? Derefter beslutter vores helte sig for at antænde nogle mopper, for åben ild og benzin ud over det hele er jo en skide god idé, når man er spærret inde på trange rum.

Da vores utrættelige krigere beslutter sig for at gå ud af supermarkedet for at hente medicin, er det første, de gør at tænde deres skide lygter og lade lyskeglerne glide rundt i tågen. Snart støder de ind i store monsteredderkopper, og en fornuftens stemme i gruppen siger: ”Vi må hellere se at komme ud herfra”. Underligt nok bliver de stående og lader sig æde op én for én. Og nå jo, edderkoppernes spindelvæv ætser huden væk, selvom vi allerede er stødt på flere ikke-ætsede mennesker indkapslet i spind. Fantastisk!

PUNKT 3!! Filmen er fyldt med løse ender, ligesom de sløje CGI-tentakler, der pisser pixels ud over gulvet, når man hakker i dem. Vi bliver præsenteret for et anspændt naboforhold mellem filmens snusfornuftige hovedperson og en big shot advokat fra storbyen. Problemet er bare, at sidstnævnte relativt hurtigt forsvinder ud af filmen for aldrig at vende tilbage, og man undres over, hvorfor deres forhold overhovedet skulle etableres. En ung soldat får taget sig mod til at snave med den lækre kassedame, men hvorfor skal vi se det? Hvad har det med noget som helst at gøre??  

Mine næste tre-fire punkter handler om, at karaktererne er stereotype papfigurer, at filmen er mere hyggelig end den er uhyggelig, at det Lovecraftianske element er præsenteret uden klangbund (temaet med ”andre dimensioner” forfladiget og kun brugt til billigt skræmmeri) og slutningen kun er for effekt og komplet ude af sync med filmens hidtidige fremdrift.

Men jeg gider ikke bruge mere tid på den her anmeldelse, for THE MIST er en virkelig puha af en film, som jeg nu har brugt fire timer af mit live på at se og en halv time på at anmelde.

Det skal bemærkes, at THE MIST tidligere er blevet anmeldt på Horrorsiden i en noget mere positiv tone. Hvis du synes, den her anmeldelse er ’dum’ eller ’uartig’, kan du jo læse den i stedet for.

© 2012 Horrorsiden.