// du læser om...

Film

Tennisbanen

blodigboldFor noget tid tilbage sendte en kammerat mig en mail med et direkte link til barndomstraumer: Hammer House of Mystery and Suspense – Tennis Count, på godt dansk blot kendt som Tennisbanen. En stor procentdel af folk på omkring min alder vil vide, hvad jeg snakker om – og snakke om tiden med DR-monopol og deslige.

Og selv om jeg egentlig har sagt, at jeg ikke ville gense den, måtte jeg se min rygrad bøje sig for fristelsen. Men ganske overraskende er Tennisbanen faktisk stadig en okay film.

Den klipper mellem anden verdenskrig, hvor et trekantsdrama udspiller sig, og nutiden (eller rettere: firserne), hvor et ægtepar flytter ind i deres nye hjem med tilhørende tennisbane. Denne, som det afsløres af titlen, viser sig dog snart at være hjemsøgt. Men ikke helt, som man forventer.

Det, der stadig gør, at Tennisbanen er ganske vellykket, er, hvor stramt fortalt den er. Der er ikke overflødigt fedt på historien – samtlige scener bibringer enten noget til plottet eller noget information om de fortidige begivenheder, der ligger til grund for hele miseren. Det kunne mange film lære noget af den dag i dag. Den skæmmes af en lidt rodet slutning (og et pligtskyldigt “twist” til allersidst), men rummer nogle stærke billeder gennem historien. Deres gennemslagskraft er muligvis svækket med tiden, men derfor kan de godt ramme det rigtige sted.

Men se det selv: hele filmen ligger på Youtube.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.