Film

11:11 – Hell’s Gate

Der er en lang række mennesker, der har en del at svare for i forbindelse med denne film:

Coverdesigneren, for billedet til venstre peger i den helt forkerte retning og fanger slet ikke filmens stemning.

Forfatterspiren, der foreslog, at man skulle udvide historien med en masse okkult hejs om tallet 11:11 (som i følge radioen i baggrunden tusindvis af mennesker er stødt på i de sidste par år, uuuuh skræmmende) og Helvedes porte – en hurtig barbering af det ville have hjulpet plottet meget.

Casteren, der ansatte Laura Mennell i hovedrollen – hun minder ufatteligt meget om Shelley Duvall i The Shining, i og med hun ser ufattelig utiltalende ud, når hun er bange eller ked af det… og det er hun hele vejen igennem.

Instruktøren, fordi han faktisk udviser talent, men ikke helt formår at løfte opgaven. Tag f.eks. en dødsscene på et badeværelse, der faktisk er rigtig godt udtænkt, men bare mangler det sidste lille stykke for at blive perfekt.

og forfatterspiren igen, der besluttede at lave tre slutninger (og ja, jeg ved godt, hvordan de to af dem hænger sammen, men det fungerer ikke… men det er måske instruktørens skyld).

Alt i alt kunne 11:11 faktisk godt være endt som en okay film.

Som barn ser Sara sine forældre blive myrdet og overlever kun, fordi et mystisk barn slagter begge skurkene. Fastforward til universitetet, hvor hun spiser piller og forsker i det overnaturlige – og snart begynder folk at dø omkring hende.

Historien melder faktisk en del mysterier ud: er hun selv ansvarlig for dødsfaldene, er hun psykisk syg eller hjemsøgt, er hendes veninde virkelig og så videre. Og det kunne have fungeret ganske godt, hvis ikke det havde været for forsøget på at pumpe historien op med diverse nonsens om the Age of Aquarius á la Satan. Hvis filmen blot havde fokuseret på Sara og hendes historie, kunne den faktisk have været en lille perle.

© 2007 Horrorsiden.