Film
30 Days of Night
Det er snart længe siden, at jeg læste den tegneserie, som “30 Days of Night” er baseret på – og med vilje. Jeg er slem til at sammenligne film med deres forlæg, og aldrig til filmens fordel (af samme grund undlod jeg at genlæse Ringenes herre, da rygterne om dens snarlige filmatisering begyndte at dukke op – jeg ville være blevet en af de mennesker, der sad i biografen og belærte min nabo om, at “der burde have et kvad der! Det hænger jo slet ikke sammen.”) Men alligevel, med de slørede minder om originalen, mener jeg dog, at filmen her er en ganske god adaptation – det er i al fald en yderst vellykket film på dens egne præmisser.
Jeg er faktisk ikke så vild med vampyrfilm (eller vampyrer i det hele taget), når det kommer til stykket – jeg tror måske, at det er Anne Rices skyld, men nok om det. “30 Days” slipper af sted med en god del intertekstuelle referencer, samtidig med at den undgår de værste klicheer (den mest tydelige i filmen er dog, at vampyrer åbenbart ikke kan lade være med at stå i tåbelige melodrama-positurer. De siger måske ikke ligefrem “I never drink… wine”, men sørger for at udstråle goth-“Jeg er for meget rovdyr til det her sted” konstant – men det er en mindre detalje, der er let at ignorere).
Vi befinder os i den lille by Barrow, langt nordpå i Alaska, hvor indbyggerne er ved at gøre sig klar til, de næste tredive dage vil være én lang nat. Hvilket naturligvis er som DisneyWorld for den flok vampyrer, der nærmer sig byen, og hvis medhjælper langsomt fjerner alle muligheder for kontakt med omverdenen. En lille flok mennesker overlever det første angreb og forskanser sig for at afvente solens komme – imod umulige odds.
Materialet håndteres rigtig godt i denne action-gyser. Vi ved, hvad der kommer, men der indledes alligevel roligt og stemningsfuldt, uden at det bliver kedeligt. Og da det endelig går løs, er det flot realiseret. Stemningen er dyster og trykket, og det er svært at håbe på en happy end. “30 Days of Night” er en af de få Hollywood-adaptioner (eller større film i det hele taget), det ikke har skuffet mig i lang tid. Den kan helt klart anbefales.
Trailer:
http://youtube.com/watch?v=ZHYPR8QKPpE
Tags: vampyrer Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Og så ikke et ord om hvordan tegneserien var….
Enig mht. den sjove kommentar omkring den kedelige tendens til at posere. Man må åbenbart løbe tør for idéer relativt hurtigt når man er udødelig. Oh well.
Selve filmen var jeg ret vild med, da jeg i sin tid så den i biografen. Hjertet sad oppe i halsen på mig hele vejen igennem, og jeg var især vild med Danny Hustons boss-vampyr, der er så vanvittigt sadistisk at det halve kan være nok.
Du har ret ang. Huston – han har en rigtig god udstråling; ubehagelig uden at forfalde til Hollywood-rockstjerne-udseende.
Totalt. Han siger enormt meget uden at sige noget overhovedet. Hvad siger han, to ord på engelsk eller noget? Den scene er godt nok også fed. “God? *looks around*. No God.”
Episoden hvor han spidder en mand til væggen, så han, døende, kan se sin kone blive flået i stykker er godt nok også syg. Fedeste vampyrer i lang tid.
Så har jeg også fået set den, men må indrømme at jeg ikke er helt så begejstret. Optakten er god, ja – men jeg synes ikke, at resten følger så godt med. Det bliver for fragmenteret kun at se personerne når de flytter opholdssted, og de “poserende vampyrer” er altså lidt for meget for mig :)
Så den i dag for første gang (mit tv 1000 flip) og blev meget positivt overrasket. Et blodigt visuelt bombardement og skuespillere der gjorde noget så sjældent som at få fremmanet ægte følelser i en horrorfilm. Kunne ikke særlig godt lide tegneserien. Billederne var flotte som enkelstående kunstværker, men forstyrrede fortællingen, da man knap kunne se hvad der foregik på de fleste af dem. Eneste minus ved filmen var en lettere uforståelig omskrivning af slutningen,(ellers noget af det bedste ved tegneserien) der fik den til at slutte af lidt for brat.
Så vidt jeg husker, var jeg heller ikke helt solgt på tegneserierne. Der var noget ved tegningerne, der irriterede mig – nok, som du siger, at de ikke formidlede handlingen særligt godt.
Men denne april fools synes jeg nu alligevel er sjov: http://www.flickr.com/photos/24905220@N00/2378109272/
Jesus som vampyr! Egentlig ikke den værste ide til en bog. Det ville også forklare, hvorfor de bankede pæle ind i ham.