Film
Daybreakers
Zombierne har fået alle de fede apokalypser i de senere år. Ja, selv Richard Mathesons vampyrer blev mere eller mindre zombificerede – men i det mindste fik de da lov at slås med Will Smith i stedet for Schwarzenegger, som var fremme en overgang. Men de stakkels blodsugere er blevet gjort anæmiske og romantiske snarere end faretruende, selv om et rovdyr, der gør de angrebne til rovdyr (og ikke af den stavrende slags), hurtigt burde kunne rydde op i bestanden af homo sapiens. Som et hurtigt sidespring: hvad vil du gøre, når vampyrapokalypsen kommer (udtrykt som rimende tweets, fra en konkurrence på bibliotekstegneserien Unshelved).
Daybreakers foregår noget tid, efter vampyrerne har overtaget magten. Menneskene bliver indfanget og brugt som blodproducenter – de få, der stadig er frie, bliver jagtet, mens vampyrerne fortsætter et samfund, der minder meget om det tidligere (med nogle enkelte science fiction-enhancements, såsom blændede biler med kameraer til at klare udsigten i tilfælde af sollys). Vor helt spilles af Ethan Hawke – han arbejder på at opfinde et kunstigt alternativ til blod, så vampyrerne kan undgå en truende sultkatastrofe. Der er dog også et personligt element i det, da han har samvittighedsnag over at misbruge menneskene. Snart kommer han i kontakt med nogle af de overlevende ikke-vampyrer, hvilket naturligvis bringer ham i konflikt med hele sit eget samfund.
Daybreakers lægger op til en god omgang action-horror – der er et ordentligt budget, et par velkendte skuespillere (hey, Sam Neill) og en ide med masser af muligheder i. Der er en ganske god noir-stemning, og det visuelle fungerer flot. Men historien er ærligt talt noget rod, og personerne er forudsigelige papfigurer. Der er nogle gode spændingssekvenser, men mest af alt virker det som en lettere kedelig 70er-science fiction med nogle vampyrer smidt ind og nogle gode effekter. Der er en vis portion underholdning at hente. men den levede på ingen måde op til de forventninger, jeg havde til den. Slutningen har noget præg af deux ex machina, men er nu ganske underholdende udtænkt.
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Der var nogle okay ideer, men historien var alt for langsom til min smag. Og hele Jesus slutningen, næ, den var jeg heller ikke begejstret for.
Jeg må indrømme, at jeg også blev skuffet. Så den her i weekenden, og føler den er alt for strømlinet til at blive god og med alt for mange ubesvarede spørgsmål til sidst.
Øv øv – til gengæld genså jeg også “Zombieland”, og den sparker altså r… Så du har helt ret i, at zombierne får de bedste apokalypsefilm :)