// du læser om...

BøgerNyheder

Novellekonkurrence

Forlaget Tellerup udskriver i samarbejde med Håbefulde Unge Forfattere , horrorsiden.dk , fortællingen.dk og bogvaegten.dk en novellekonkurrence under temaet gys/horror. Alle kan deltage. Reglerne er enkle: skriv en novelle, som er uhyggelig eller forholder sig til det uhyggelige, og send den til mail-adressen nedenfor. Du deltager så i konkurrencen som repræsentant for Horrorsiden.dk.

I den færdige bog indledes hver novelle med et kort forfatterportræt, og heraf fremgår det, hvilket site den pågældende forfatter repræsenterer, så der kommer lidt konkurrence mellem de medvirkende sites.

Deadline for indsendelse er 1. september 2009. Novellen bør ikke være længere end 5.000 ord (ca. 12-13 A4-sider i Times New Roman 12 pkt med 1½ linieafstand), og den skal indledes med et kort handlingsreferat — en appetitvækker til dommerpanelet — på max 100 ord.

De forfattere, hvis noveller bliver antaget til udgivelse i antologien, honoreres med et engangsbeløb på kr. 2.000. Novellesamlingen redigeres af Mathias Clasen.

Forfatteren beholder rettighederne til sin novelle. Forlaget forbeholder sig retten til aflyse udgivelsen, hvis der ikke modtages et tilstrækkeligt antal noveller af tilstrækkelig kvalitet. Vinderne kontaktes direkte, senest 1. december 2009. De indsendte noveller må ikke tidligere have været offentliggjort. Novellen indsendes som vedhæftet dokument i Word-, txt- eller rtf-format. Og så er det ellers bare at få hældt blod i tastaturet og begynde!

Send din novelle til novellekonkurrence@tellerup.dk.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. […] meget mere her. God skrivelyst maj 24th, 2009 | Tags: Konkurrence, no | Category: Konkurrence | Leave a […]

    Skrevet af Nikolaj Højberg » Novellekonkurrence hos Tellerup | 24. maj, 2009, 05:04
  2. […] har i samarbejde med HUF, Horrorsiden.dk, Fortællingen.dk, Boggnasker.dk og Bogvaegten.dk udskrevet en gysernovellekonkurrence. Det […]

    Skrevet af Skrivekonkurrence: Gysernovelle | når mūsen ta’r en slapper | 30. juni, 2009, 11:43