Film

Quarantine

Quarantine er den amerikanske remake af den yderst vellykkede spanske gyser [REC]. Alarmklokkerne ringer selvfølgelig allerede der, for har man virkelig behov for en remake – er det blot for at slippe for underteksterne? Kan amerikanerne overhovedet lave en remake uden at ødelægge alt det, der gjorde originalen god? De korte svar er ”Sandsynligvis” og ”Ja”.

Vi følger en journalist og hendes kameramand, mens de følger nattelivet på en brandstation – hele historien fortælles gennem kameraet, hvilket vi naturligvis snart har set rigtig mange gange, men til gengæld håndteres det helt okay her. Sammen med brandmændene kaldes de ud til en opgang, hvor der høres skrig.

Snart går det op for dem – på den ubehagelige måde – at der er en sygdom løs i bygningen, som gør folk voldsomt aggressive og smitter ved bid. Der er med andre ord snart løbende zombier løs i lejlighederne – og samtidig lukket politiet bygningen helt af for omverdenen, så de er isolerede så tæt på alting.

Quarantine tager det stille og roligt i starten og får slået en stemning an og startet noget samspil mellem personerne – men da først tingene går galt, begynder det snart at gå hurtigt. Det er med andre ord en film, der kan gøre det svært ikke at bide negle.

Jeg havde med vilje ventet længe med at se denne remake for at kunne skille den ad fra originalen. Men helt ærligt virker det, som om den lægger sig meget tæt på forlægget – omend [REC] virkede glemt, så dukkede den frem af hukommelsen, når de enkelte scener syntes at afspejle den helt. Men forbløffende nok er Quarantine faktisk en ganske god film – den er spændende, der er en smule flere fysiske ubehageligheder end i originalen, og den er ikke blevet så pæn, som mange remakes gør. Men har man set originalen, er der faktisk ingen grund til at gribe fat i denne også – har man ikke (og bryder man sig ikke om film uden for ens normale sprogområde), så er den da helt klart værd at bruge en aften på.

© 2009 Horrorsiden.