Film

Bad biology (2008)

Jennifer er mutant, hun har syv klitorisser og en umættelig sextrang. Samtidig har hun en accelereret forplantningsevne der gør at hun kort efter sex føder et lille, uudviklet barn der ryger lige i skraldespanden. Hun har et stort forbrug af mænd – der som regel går i stykker under akten – men ingen af dem kan mætte hendes glubende appetit.

Batz kan ikke få naturlig rejsning og har derfor sprøjtet et væld af hormoner direkte ind i kalorius. Det har medført at den er vokset til enorme proportioner og har udviklet sin egen bevidsthed samt en stofafhængighed.

Kan Batz være svaret på Jennifers problemer? Er de to skabt for hinanden?

Den legendariske kultinstruktør, Frank Henenlotter (Bascet case, Frankenhooker) er på hjemmebane her med genetiske mutationer og levende gevækster, men ud over den åbenlyse underholdningsværdi der er i at se sådan et freakshow må jeg til en vis grad melde pas her.  

Bad Biology bryder desværre den fine balance der er mellem plat og direkte dumt. Den har sine momenter og gode ideer, men der kastes om sig med bizarre indfald i en sådan grad at man aldrig når at stoppe op og fordybe sig i de enkelte plotelementer. Samtidig er nogle af ideerne så tekniske, at filmen uundgåeligt bliver overforklarende; hovedpersonerne forklarer alle detaljer i voice-over eller ved at tale direkte til seeren – sidstnævnte en manerisme der kun anvendes to gange i filmen og derfor kommer til at virke ude af trit med fortællestilen.

Filmen er mere eller mindre én lang orgasme og ligger lige på grænsen til at være reel porno, og selvom der fokuseres meget på jennifers underliv, føler man aldrig at man kommer rigtigt ind i hende – her føles det passende at nævne ”Teeth” der omend mere dydig, stak langt dybere.

En af styrkerne ved f.eks. Henenlotters debut, Bascet case, var det uforklarlige tilhørsforhold man fik til brødrene Duane og Belial – Bad biology forbliver underligt overfladisk.   

En sporadisk morsom, men også lidt hul oplevelse.

© 2010 Horrorsiden.