Tegneserier

Death Note 1

Indrømmet, første bind af Death Note er måske ikke så horrororienteret, som man kunne tro – men der er stadig tale om en ganske fed tegneserie, hvor dødsguder og mesterdetektiver blandet sig frydefuldt. Så derfor lige denne anmeldelse fra Fortællingen.dk.

Tsugumi Ohba & Takeshi Obata:
Death Note 1: Kedsomhed

“Kedsomhed” er første bind i Death Note-serien, en ny manga fra Carlsen, som står til at udkomme en gang om måneden fremover.

Først en hurtig forklaring: en Death Note er den notesbog, som en dødsgud skriver folks navne i. Når det er gjort, dør folk kort efter af hjerteslag, med mindre en anden dødsårsag og et andet tidspunkt skrives ind i bogen. En lang række regler styrer brugen af Death Note – og ikke engang dødsguderne kender dem alle.

Da dødsguden Ryuk mister sin Death Note i menneskenes verden (det er måske ikke helt et uheld), er det den syttenårige studerende Light Yagami, der finder den.

Dødsguder og dræbende notesbøger – det virker som oplægget til en horrorroman. Men de to bagmænd tager historien i helt andre og overraskende retninger. Det bliver en historie, der er svær at definere, men kedsomhed er aldrig noget, der kommer til at præge læseren.

Light bruger notesbogen, og han har en plan. Han vil skabe en helt ny verden, og han begynder med at rense ud i de kriminelle. Snart skyller en bølge af hjerteanfald gennem underverdenens prominente personer, og politiet er ikke sene om at fatte mistanke. Men det er ikke blot det almindelige politi, han er oppe imod – mesterdetektiven L, hvis ansigt ingen har set, bliver sat på sagen, og selv om Light er uhyggeligt intelligent, er L mildest talt en værdig modstander.

De to begynder nu en bizar kamp mod hinanden, alt sammen med dødsguden Ryuk som interesseret tilskuer.

“Kedsomhed” står aldrig stille og bliver aldrig forudsigelig – det lidt pudsige oplæg bliver vendt og drejet, så det er tydeligt, at skaberne har masser af ideer oppe i ærmerne. Reglerne for Death Note afsløres langsomt, og hele tiden betyder de ny udvikling i konflikten. Mesterdetektiven mod ærkeskurken (som egentlig her er vor helt) virker lidt gammeldags som ide, men det håndteres med fynd og klem, og der springes legende let mellem forskellige typer af fortællinger, så det er en fryd. Da første bind er overstået, er det svært at sige, hvor historien skal hen herfra – men der er ingen tvivl om, at den kommer til at bevæge sig langt.

Death Note er forresten også filmatiseret, hvilket ser ret interessant ud – nogen, der har set den?

© 2008 Horrorsiden.