Tegneserier

Richard Corben: Edgar Allan Poe’s Haunt of horror

Jeg anmeldte for et par år siden Richard Corbens H.P. Lovecraft’s Haunt of horror, hvor Lovecraft-noveller og digte blev fortolket grafisk i Corbens velkendte tegnestil. Det var interessant at se, hvordan Corben fik utrolig meget ud af selv den Lovecraftianske fodnote-afdeling, hvor hver enkelt linje blev gransket og (over)fortolket til kærkomne ekstremer.

Kort tid efter denne gode læseoplevelse anskaffede jeg mig et kompendium ditto, hvor Poe blev taget under kærlig behandling af Corben, men jeg fik aldrig anmeldt den – det er fejl, for jeg finder ofte tilbage til siderne, når jeg skal have mig et hurtigt skud Poe.

Corben har i denne ombæring fået assistance på fortællesiden af sin gamle samarbejdspartner, Rich Margopoulos, og det er værd at notere sig, at der i forhold til Lovecraft-albummet her fokuseres mere på velkendte værker.   

Peronligt har jeg aldrig været i stand til at overgive mig helt til Poe-flagskibe som “The black cat”, “The raven” og “The tell-tale heart”, hvor fortrængt menneskelig dekadens og/eller ulmende samvittighed hjemsøger fortælleren, men i ”billedbogsversion” glider de egentlig okay ned, simpelthen fordi de gotiske settings er så flotte.

Visualiseringen af ”The raven” (se nedenstående billede) er lidt af et sidestykke. Jeg har sjældent set Corben tegne så flot og stemningsmættet, man kan uden problemer sidde og glo på hvert enkelt billede i minutter af gangen.   

”The tell-tale heart” er tegnet i en sjov collagestil, hvor opslagene nærmest ligner noget, man har lyst til at indramme, og tegningen af det pumpende hjerte bag på albummet er nærmest ikonisk.  

”Berenice” – som godt nok også følger førnævnte formular med forlagt skyld, men som er en af mine Poe-favoritter ganske enkelt for sit vanvid – er tegnet i en helt tredje stil. Historien om tandlægen, der får en – må man sige – usund fascination af sin kusines tænder, tager kegler i Corbens pseudo-karikerede stil, hvor de eftertragtede tænder glimter hvidt fra næsten hvert eneste billede.

Digtet ”The conqueror worm” transformeres til en science fiction-historie, der godt kan minde om noget af det, Corben producerede i firserne og halvfemserne, og som fungerer ganske godt, men med mere tilsnit af Corben end Poe. 

En historie, man kunne ønske sig at se i Corbens streg, er ”The masque of the red death” på grund af det fascinerende farvespil, der er gennemgående i historien, men da Haunt of horror-serien udelukkende er i sort/hvid, er det indlysende, hvorfor den ikke er med.  

Alt i alt en flot og stemningsmættet tegneserie, der giver en anderledes Poe-oplevelse.

© 2012 Horrorsiden.