Tegneserier

Hellboy 10: The crooked man and others

Jeg har i mange år været hooked på Mike Mignolas tegneserie, Hellboy – historien om djævledrengen, der kæmper mod okkulte nazier, varulve, vampyrer, you name it. Hellboy blev hver mands eje efter Guilermo Del Toros (The devil’s backbone, Pan’s labyrint) ret vellykkede filmatisering i 2004.

Kender man kun Hellboy fra filmene, bør man dog omgående stifte bekendtskab med tegneserien, for selvom Del Toros film fungerer på sine egne præmisser, er tegneserien noget helt andet – den er mere mørk og nøgtern og der er noget længere imellem onelinerne.

Skaberen, Mike Mignola, trækker tungt på folklore fra hele verden og blander det i én stor smeltedigel, og Hellboy historierne kommer tit til at virke som små sagn eller vandrehistorier. Så hvis blot man er indforstået med, at serien overordnet handler om en djævel der på menneskes side bekæmper mørkets magter, kan de fleste af bindene faktisk godt læses hver for sig.

Næsten alle bind er gode, men virkelig anbefalelsesværdige er ”The chained coffin and others”, ”Conquerer worm” og senest “The crooked man and others”.

Jeg har været lidt bagud med Hellboy, fordi jeg ikke gider købe bladene, men venter på at de bliver samlet I en bog. I går fik Jeg så endelig læst bind 10 ”The crooked man and others” og har sjældent været så blæst væk af en tegneserie. Titelhistorien er tegnet af legendariske Richard Corben (Mutant world, H.p. Lovecraft’s haunt of horror). Corben dukkede første gang op i Hellboy regi i bind 7 med en kortere historie, men her har vi hele 72 sider med Corbens smukke tegninger. Med fare for at lyde en lille smule overbegejstret, må jeg sige, at Corbens arbejde i bind 10 er noget af det mest stemningsfulde og flotte grafiske arbejde, jeg nogensinde har set. Man kan muligvis finde mange tegnere, hvis billeder ved første øjekast springer mere ud af siderne, og Corben har da også noget naivistisk og karikeret over især sine mennesker, men man finder ikke en anden tegner, hvis stil er så personlig og udtryksfuld. Hans kæmpe styrke ligger i hans fortolkning af manuskriptet; hvert billede fortæller så uendeligt mange små historier gennem detaljer, lyssætning etc., og man griber sig selv i at tænke, at man kunne undvære teksten.

… Men det ville selvfølgelig være synd, for Mignola er også virkelig i sit es i dette tiende bind. Historien udspiller sig i Appalacherne i Nordamerika, hekseterritorium, og der trækkes virkelig tungt på folkloren – vi møder ”Melungeons”, underjordiske hekse (der var ved at skræmme livet af mig), der er dyremetamorfose og djævlen i skikkelse af Mr. Witkins, the crooked man.

Snyd ikke dig selv for Hellboy i tegneserieform og gå for alt i verden ikke glip af dette tiende bind, hvor verdens bedste nulevende tegner sparrer med en af tidens bedste tegneserieforfattere.

© 2010 Horrorsiden.