Nyheder
Nyt blod på Horrorsiden!
Vi lever i en tid, hvor det at være kritisk er blevet synonymt med at være negativ. Danske blogs – heck, Danmark i det helt taget – er blevet gennemsyret af en slags amerikansk korrekthed, vi af uransagelige grunde har taget til os.
”Har du ikke noget pænt at sige, så hold din mund” – sådan er det på mange blogs. I anmeldelserne og måske især i kommentarerne hertil.
Falder der måske en lille, kritisk kommentar om en faktuel fejl i en artikel, er kommentargiveren en ’troll’ og skal passe sig selv. Og han kan være sikker på, at han får både skribentens venner og familie på nakken i lidet saglige kommentarer om, hvilket rart og givende menneske anklagede er.
For ville det ikke være rart, hvis vi nu bare alle sammen kunne være enige om, at alting var godt og rart hele tiden? Nemmere bare at lade som om, at vi, i lille Danmark, er de bedste i hele verden og skide hul i alt det udenom …?
Det mener vi IKKE på Horrorsiden. Vi mener, at kritik er udvikling og debat ikke en form for sjælden byldepest. Her må blodet gerne flyde, og de afhuggede legemsdele dekorere og krydre indlæggene … Så slib klingerne, folkens!
Horrorsiden har fået et par nye skribenter og sammen med den ene tilbageværende, dannes der nu et trekløver af folk, der har fået nok af alt den her ’touchy-feely’ korrekthed, der regerer i blogosfæren.
Foruden undertegnede, Jonas Wilmann, består staben nu af Jack Jensen og Rasmus Wichmann.
Wichmann har allerede skrevet et par indlæg her på siden. Han kommer oprindeligt fra rollespilsmiljøet, men har skrevet artikler om fantastik til bl.a. Himmelskibet og driver hjemmesiden Fanportalen. Samtidig skriver han skønlitterært, der får selv de mest polske ting på mine boghylder til at fremstå meget normale. Wichmann er tit blevet kaldt fantastikkens ’enfant terrible’. Han dyrker konflikten og mener en hel masse ting. Af og til er han vist ikke helt selv klar over, hvad han egentlig mener, men når hovedet rammes på sømmet, rammes det til gengæld også.
Jack er den nyest ankomne. Han er en af de få overlevende fra det episke slag, der fulgte i hælene på Horrorsidens ”Drag me to hell”-anmeldelse (73 kommentarer) … øh, jeg mener selvfølgelig meningstilkendegivelse. En af de blodigste kampe udkæmpet i denne arena, vist kun overgået af det legendariske slagsmål om antologien Horror.dk (120 kommentarer), som jeg har genlæst og grinet mig igennem et halvt hundrede gange.
Jack har bidraget på fanzine-scenen med Stay Sick! og Banned in Britain og driver bloggen En lejemorder ser tilbage, hvor han anmelder seriøst obskure film. Samtidig er han verdensberømt for sit mageløse flueknepperi og udholdenhed i efterfølgende diskussioner, når han støder på faktuelle fejl i artikler.
Undertegnede er, foruden den eneste skribent, der blev tilbage på Horrorsiden efter den store udvandring for et par år siden, horrorforfatter med seks blodige bogudgivelser bag sig. På Horrorsiden har jeg sat mig for at give mere nuancerede (det kalder jeg det!) anmeldelser af alle de nye skodfilm, der får fem og seks stjerner på mange andre blogs. Derudover er jeg rigtig god til at rode mig ud i lange diskussioner.
Og hvad får man så ud af at samle tre sure mænd under ét tag …? Det ved vi ikke endnu (og jeg vil lige pointere, at vi selvfølgelig ikke selv synes, vi er sure!).
Men et par ting er sikre: Vi vil ikke lefle for det dalende attention span med artikler på ti linjer – der vil ganske sikkert være tendens til lange, kedelige (tidens ord for ’oplysende’) artikler. Der vil være debat, og her må understreges, at det er redaktionens intention aldrig at blive fornærmede, men altid debatterende. Samtidig er det selvfølgelig aldrig målet at være kritisk for kritikkens skyld alene – kun at give vores ærlige mening og fyre op i debattens gløder, hvor det er tiltrængt.
Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Det bliver spændende at følge. Seriøs kritik er herligt. Kritik for kritikkens skyld er det modsatte.
Og så var det dejligt med et gensyn af de to tråde, Drag Me to Hell-sagen og Horror.dk-kampen.
Jeg venter i spænding på flere indlæg.
Jeg er glad for, at Jonas fik tilføjet det med, at det naturligvis ikke er MÅLET i sig selv at spytte film, bøger, filmfolk, eller forfattere i ansigtet, bare for at gøre det. Kritik (såvel som ros) bør gives, hvor den hører til. Problemet er, at det sker alt for lidt.
Når det så er sagt, er jeg glad for at have stødt på et par andre skribenter, der også er trætte af den politisk korrekte berøringsangst, som danskerne har adopteret fra USA. Det er faktisk ret grotesk, i 70’erne ville mainstream-Danmark ikke have noget med “De Forenede Stater” at gøre; Vi fik rumænske og østtyske tegnefilm i TV i stedet for Walt Disney, og den amerikanske populærkultur blev stort set hånet af anmelderne. Som Jakob Stegelmann engang sagde, så var det at bo i Danmark i 70’erne næsten som at bo i en Sovjet-stat. Det er grotesk, for i dag er det lige omvendt: Alt amerikansk sluges råt, lige meget hvor belortet det så end er – som fx den politiske korrekthed.
Når jeg tænker over det, så er det iø lidt akavet, at undertegnede nu har sagt ja tak til at deltage på Horrorsiden (ikke mindst, når jeg genlæser den gamle Drag me to hell-tråd!). Jeg havde ellers svoret aldrig at gå med i denne slags sammenslutninger. For mange år siden sagde jeg af samme årsag nej tak, både da Caspar Vang tilbød mig at skrive for Uncut.dk og da Obskuriøst-redaktør Henrik Larsen foreslog at udgive et tidsskrift med fælles redaktion.
Men som sagt, det er velsagtens muligheden for, for en gangs skyld at kunne slappe af i selskab med ligesindede mavesure, øh, kritiske (!) skribenter, som gjorde udslaget. Anyhoo, jeg glæder mig til at se, hvorledes den nye Horrorsiden kommer til at tage form.
Jeg ser frem til endnu et par års uenighed med mine med-skribenter. Hvor man skaber en smule kaos, kan der vokse nyt liv frem…