I en midnat mørk og øde, da med øjne matte, røde
træt jeg gransked internettet om en fortids karakter,
mens jeg klikked, træt i tanken, lød der pludselig en banken
på min skærm, et slag mod planken, som en gæst der ankom her.
Det er blot en gæst, der banker. Det er bare det, der sker.
Dette kun, og intet mer.
Med undskyldning til gamle Edgar og Arne Herløv Petersen for hans oversættelse, som jeg har lemlæstet.
Den gæst, der bankede på skærmen hind sene nat forleden, var Bernie Wrightson – og mere specifikt denne samling af Edgar Allan Poe-illustrationer, han har lavet. Som her den Røde Døds Maske:
Det er mange år siden, jeg egentlig har tænkt på Wrightson, men det var en kærkommen påmindelse om, at han har lavet nogle prima horrorting. Jeg tror, jeg vil fremsøge mine gamle Swamp Thing-tegneserier en af de kommende dage – eller den udgave af Frankenstein, han har lagt streger til. Eller for den sags skyld den Stephen King-varulveting, hvis eneste eksistensberettigelse, siger min hukommelse mig, var Wrightsons illustrationer. Den havde en titel, men jeg er for træt og rødøjet til at slå den op.
Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Der er lukket for kommentarer.