“The Sixth Sense” af M. Night Shyamalan var en fantastisk film. Den eneste ulempe ved den er, at efterfølgende hører jeg Haley Joel Osments stemme hviske “I see dead people“, hver gang jeg ser en gyser med børn og spøgelser. Og det er netop plottet i “They wait”.
Sarah bor med sin mand Jason og deres dreng Sam i Singapore. Da Jasons onkel Raymond dør, rejser de alle hjem til Vancouver for at deltage i hans begravelse. Raymond var kinesisk emigrant og meget værdsat i lokalsamfundet, hvor han blev kaldt “Knoglesamleren”, fordi han sendte de afdødes knogler hjem til Kina, så de kunne hvile hos forfædrene ifølge gammel kinesisk skik.
Da familien ankommer til Vancouver er det mod slutningen af “Spøgelsesmåneden” – en måned hvor de døde ifølge kinesisk overtro er i tæt kontakt med de levendes verden. Det oplever Sam på første hånd, da han pludselig besættes af en ånd og ender i coma. Lægerne kan ikke forklare, hvad der sker med ham. De kan blot se, at han er tæt på at dø. Men Sarah har ikke tænkt sig at give op. Hun vil redde sin søn, uanset hvilke familiehemmeligheder hun må grave frem for at gøre det.
“They wait” er en velfungerende spøgelseshistorie, som indeholder flere scener, hvor jeg hoppede lidt i sædet. Det kan være svært at finde gode skuespillere til børneroller i gyserfilm, men unge Regan Oye er overbevisende i rollen som Sam. Det er også Jamie King i rollen som Sarah. Samtidig virker historien troværdig, og visual effectser godt lavet. Mod slutningen bliver historien dog en anelse kliché-agtig, men det skal ikke trække en ellers udmærket film ned.
Hvor film som f.eks. “The Messenger” godt nok kunne forskrække mig et par steder men ikke rørte mig på fortællerplanet, så rammer “They wait” anderledes plet. Måske fordi den tager udgangspunkt i kinesisk folklore, og derfor virker mere troværdig? I hvert fald kan jeg anbefale den til alle, som holder af en god spøgelseshistorie.
Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Der er lukket for kommentarer.