I 2003 stod producer Michael Bay bag en genindspilning af Tobe Hoopers “The Texas Chainsaw Massacre”. En genindspilning jeg personligt ikke var særlig vild med. Men den blev så stor en succes, at man gerne ville følge den op med en prequel, som kunne forklare, hvordan Leatherface blev denne umenneskelig massemorder med hang til motorsave. Valget som instruktør faldt på Jonathan Liebesman, der bl.a. tidligere har lavet “Darkness falls“.
Hvor jeg ikke var spor begejstret for “The Texas Chainsaw Massacre 2003”, så synes jeg faktisk ganske godt om “The Texas Chainsaw Massacre – the beginning”. Her er det lykkes for Jonathan Liebesman at genskabe den krybende, ædende atmosfære fra Tobe Hoopers univers. Og selvom der er masser af scener, der næsten virker som tro kopier af de andre film, så er der også nye idéer og faktisk udmærket skuespil.
Filmen åbner med fødslen af Leatherface på et slagteri. Det er en trøstesløs og grusom scene og åbner filmen med en vis sympati for baby Leaterface, som bliver smidt i slagteriets affaldscontainer. Her findes han af Luda Mae Hewitt, der tager ham med hjem, hvor han vokser op og selv senere får arbejde på slagteriet.
Men det er dårlige tider, og slagteriet bliver lukket. Thomas (som Leaterface hedder endnu) bliver fyret og tvunget til at forlade slagteriet. I raseri vender han tilbage og dræber formanden, og så begiver han sig hjem. Den eneste tilbageværende politimand ved dog, hvem der har dræbt formanden og tager ud for at hente Thomas, men så træder stedfar Hewitt til.
Umiddelbart efter introduceres vi for fire unge, som kører gennem Texas. Dean og Eric skal gøre tjeneste i Vietnam, og sammen med kæresterne Bailey og Chrissie ender de uheldigvis i familiens Hewitts hjem, hvor man pga. krisen er gået over til en anden slags kød. Herfra vil kendere af de andre film kunne gætte sig til, hvad så sker.
Som sagt er der nogle gode træk i filmen. Jeg er helt vild med indledningen, og selvom jeg ikke kan få sympati for familien Hewitt, så giver filmen dog et grundlag for at forstå deres bevæggrunde. “Sherif Hoyt” (R. Lee Ermey) spiller Leatherfaces psykotiske stedfar lige præcis på kanten. Han er utrolig ubehagelig, men i en scene hvor han beder bordbøn og forklarer, at nu skal familien Hewitt aldrig sulte igen, får man næsten sympati for ham.
Leatherface spilles af Andrew Bryniarski, der fysisk fylder rollen godt ud. Han transformerer udmærket forvandlingen fra Thomas til Leaterface, især i betragtning af at vi aldrig ser andet af hans ansigt end øjnene. Også de fire unge skuespillere gør det godt. Især Jordana Brewster, som spiller Chrissie, formår at vise både rædsel og mod, så man tror på hende.
Billedmæssig synes jeg også, at “The Texas Chainsaw Massacre – the beginning” er værd at se. Der er nogle fantastiske billeder af familien Hewitts hus og området omkring det, som giver en klaustrofobisk følelse, på trods af at det er helt åbent landskab. Men man ved bare, at det er umuligt at komme væk – der er ingen i nærheden til at hjælpe. Der er naturligvis også masser af gore i filmen, hvor man går hele vejen og viser kædesaven æde sig igennem vores unge helte. Blodet vælter ud, og ondskaben trives, men det er en del af universet, selvom jeg nogen gange synes, at det er mere klamt end skræmmende.
Generelt må jeg sige, at “The Texas Chainsaw Massacre – the beginning” i hvert fald virker for mig. Den er både flot, skræmmende og ulækker, og følger godt op på Tobe Hoopers oprindelig film. Ekstra-materialerne indeholder flere interviews med både skuespillere, instruktør og producere og er med til at lægge yderligere viden om Hewitt-familiens univers ud til seeren. Det kan også anbefales at se dem.
Instruktør: Jonathan Liebesman
Udgivelsesår: 2006
Også omtalt på horrorsiden.dk
Helt enig!! Veldig bra nyinnspilling, den beste utenom originalen, selvfølgelig.