Film

The Objective

Jeg må indrømme, at jeg har lidt blandede følelser over denne film. Zenia observerede med rette, da vi lejede den, at oplægget ledte tankerne hen på Outpost, som ikke var nogen særligt vellykket film: vi har en CIA-agent, der mødes med en gruppe soldater, som skal bringe ham til et mystisk mål i fjendeland. Heldigvis bygger The Objective en helt anden historie oven på oplægget, og vi slipper bl.a. for de akavede kamp/horror-scener, der plagede den anden film. I stedet får en vi lidt sort, men også intens historie serveret.

The Objective foregår i Afghanistan kort tid efter 11. september 2001 (den dybere mening med at påkalde sig 9/11 tør jeg ikke gisne om) og følger vores hovedpersoner, mens de drager ud for at finde en afghansk præst – angiveligt for at få en videooptagelse af hans støtte til amerikanerne. Men der er naturligvis andre og mere dystre grunde.

Mens soldaterne trænger længere og længere inde i bjergene, sker der ting omkring dem – mystiske lys bevæger sig gennem luften, og en helikopter kan høres men ikke ses. Deres indfødte fører mener, de er blevet forbandet. Men CIA-agenten tvinger dem videre.

Hele oplægget lugter af en science fiction-baggrund, som nok er let at gætte, men som også underspilles med sikker hånd. Historiske begivenheder trækkes ind i historien, men den store sammenhæng forbliver sløret – på intet tidspunkt bliver der skåret noget ud i pap, som man kunne forvente. Og det fungerer faktisk rigtig godt, synes jeg – filmen er måske ikke just skræmmende, men den er yderst spændende og godt fortalt. Faktisk fik den mig til at tænke på Jakob Hedegaard Pedersens Høst (som jeg læste for nogle år tilbage og lige har lagt på Den elektriske kanin) – det kan naturligvis være, fordi jeg for nylig diskuterede den med Jette, men jeg husker noget af den samme stemning fra den: dyster og underspillet med et “monster”, der aldrig kommer frem i lyset.

Men hvorfor så de blandede følelser? Hovedsageligt slutningen – havde man klippet to minutter før, havde den været lidt forvirrende, men også ondskabsfuld og med lidt kant, men der er lige sæt noget overflødig nonsens ind, der hovedsageligt havde den virkning, at jeg blev forvirret. Det var muligvis også meningen, men det gjorde ikke noget for historien, synes jeg. Sjovt nok var det det samme, der gjorde sig gældende for Hedegaard Pedersens ellers så eminente bog.

© 2008 Horrorsiden.