Ian Stone er en ganske almindelig fyr – en amerikaner i England, der spiller ishockey og har en kæreste, Jenny. Alt er godt, lige indtil mystiske, sorte væsener bryder ind i hans dagligdag og slår ham ihjel.
De kaldes “Harvesters” (jeg har glemt den danske oversættelse), og de er åbenbart ikke færdige med Ian. Han vågner op på et kontor, i et helt nyt og ganske anderledes liv, uden noget videre hukommelse om det, han kom fra. Nogle enkelte går går dog igen: Jenny og så de drabelige Harvesters. Snart finder Ians Stones liv sit eget kedelig mønster: dø – vågn op – gentag! Men han begynder også langsomt at kunne huske, hvad der er sket, og han begynder at kæmpe mod de kræfter, der stræber ham efter livet.
“The Deaths of Ian Stone” har et godt koncept, som lægger op til en god historie – og forhåbentlig nogle overraskelser; den næsten tigger og ber om noget wow-effekt. Det er desværre ikke nok til at skabe en god film, for man har valgt den lette udvej for historien, som overhovedet ikke overrasket, men bare ender i noget ligegyldigt nonsens og en kedelig horror-udgave af The Matrix (dog uden lange prædikener). Det kunne have været så godt, men så blev det faktisk så skidt.
Trailer:
http://youtube.com/watch?v=8he8Euuv7LA
Woah, sweet. Tak for tippet. Det lyder som samme koncept som Hellraiser 5: Inferno, som af uransagelige årsager var længder bedre end noget andet i serien. Hele idéen med en eller anden form for helvede som et uendeligt sæt gentagelser skræmmer mig mere, og gør mig mere ubehageligt tilpas, end nogen hær af specialFX-monstre nogensinde ville. Den skal helt sikkert ses.
Jeg kom vist desværre aldrig videre end nummer 4 i Hellraiser-serien. Men synes altså desværre ikke, at konceptet er så vellykket her – vil gerne høre, hvad du synes om det, hvis du får den set.
5’eren er helt sikkert værd at se.
Jeg er i gang med at “anskaffe” mig “The Deaths…”, så jeg skal nok pippe op når jeg får den set. Jeg er dog skeptisk allerede, du plejer at have god smag.
Hahah, ja, okay, den skepsis var fuldt ud berettiget. Sikke noget fis. Filmen kunne ikke rigtig beslutte sig for om den ville være horror eller action, og plottet i sig selv var ret tyndt. Hende den lækre skurk-babe snakkede ALT for meget, hvilket er ærgerligt, da Ian Stone og hende Jenny spillede ret godt.
Jeg stryger referencen til Hellraiser 5, det var helt usammenligneligt.
Hæhæ, jeg holder øje med Hellraiser 5 i stedet :)
Fik set den her forleden. Synes nu den skal have props for sine effekter. Skyggevæsnerne ser for syge ud. Kunne også godt lide den måde plottet åbnede sig meget langsomt. Ikke en fremragende film, men udmærket søndagsbeskæftigelse, der formåede at holde min interesse.