// du læser om...

Film

The Crazies: en genindspilning der rykker

The Crazies The Crazies (2010) er en genindspilning af zombiekongen George A. Romeros film af samme navn fra 1973. Filmen er et effektivt riff over et temmelig mølædt tema: beboerne i en lille amerikansk soveby går amok i en zombie-agtig blodrus, og en tiltagende mindre gruppe overlevende forsøger at flygte. I The Crazies skyldes zombieepidemien et biologisk våben, som ved et uheld lukkes ud i vandforsyningen.

Man er rigtig godt underholdt. Skuespillet er i det væsentlige i orden (selvom karaktererne er ret klichéagtige), effekterne flotte, og spændingen vedvarende. Og så er der faktisk også en del fine, stemningsfulde landskabsbilleder. Som altid i horrorgenren betyder stedet, the setting, temmelig meget for atmosfæren (som i ejendomsbranchen, således i horror: det er de tre L’er, der tæller. Location, location, location), og det flade, endeløse, landlige Iowa-landskab bruges flot som en sært statisk baggrund for de blodsprøjtende modbydeligheder. Som i The Stand dramatiseres amerikansk paranoia, blot på mindre lærred; filmen her er knap så intellektuelt ambitiøs, men den leverer varen på underholdende vis. Der er altså ikke noget nyt i The Crazies, men det er solid horrorunderholdning af den slags, der minder én om, hvorfor horror er fedt når det funker.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. Og så er plakaten for den også fed… Glæder mig til at se den!

    Skrevet af Belix | 27. april, 2010, 17:27
  2. Beaten to the punch!

    Jeg nød også filmen, selvom jeg er ved at blive lidt for gammel til nogle af plot-elementerne. Det begynder at irritere mig, at når de nu VED, at der render sindssyge, morderiske mennesker rundt, så starter de stadig hvert eneste nye sted med at splitte sig op. :-/

    Super underholdning ellers.

    Kamp

    Skrevet af Michael Kamp | 28. april, 2010, 18:47