Jeg så “Saw” første gang, da den udkom i 2004, og jeg husker, at jeg blev rigtig skræmt og slet ikke havde lyst til at se de efterfølgende. Nu satte jeg mig så for, at det skulle være, og jeg startede med at gense etteren, der langt fra var ligeså skræmmende denne gang.
To mænd vågner op i et rum, hvor de er lænket til hver sin ende. Ingen af dem ved, hvordan eller hvorfor de er der, eller hvorfor der midt i rummet ligger en død mand, som har skudt hovedet af sig selv. De finder dog hvert et bånd, som fortæller, at de er en del af et spil, der går ud på at overleve. Men for at overleve kræves der ofre.
Så springer filmen til nogle politifolk (bl.a. Danny Glover), som forsøger at opklarer en række mord begået af en seriemorder, de kalder Jigsaw. Det viser sig, at den ene af de indespærrede mænd har været mistænkt i sagen, så han ved, at det ikke er for sjov, når morderen siger, at kun en af dem kan slippe ud i live.
Det anderledes ved Saw-filmene er, at morderen i virkeligheden slet ikke er morder. Han rigger fælden op og sætter sine ofre i, men det er dem selv, som slår sig ihjel – i forsøget på at overleve. Og Jigsaw ønsker i virkeligheden ikke, at de skal dø. Han ønsker, at de skal sætte pris på livet, og det gør man først, når man har været tæt på at miste det.
“Saw” er på mange måder stadigvæk skræmmende lavet. Der er flere ulækre scener, og der er ingen tvivl om, at jeg ind i mellem lige hoppede lidt. Men jeg blev ikke 100 % opslugt, fordi jeg nu kender universet. Jeg ved, at jeg skal lægge mærke til Jigsaws små gåder, og så bliver man altså bare ikke lige så overrasket som første gang. Det er så spørgsmålet, om toeren kan overraske som første film, eller om den bare bliver mere ulækker.
Instruktør James Wan lavede i første omgang en kortfilmsversion af “Saw”, hvor manuskriptet var skrevet af Leigh Whannell, der også spillede hovedrollen, som David. Whannel spiller også David i spillefilmen. Her har hans figur blot en anden rolle.
Også omtalt på gyseren.dk
[…] Også omtalt på horrorsiden.dk […]
Toeren er desværre, efetr min mening, en rigtig kliché-toer (lidt ligesom Blair Witch, hvor etteren føltes så original og ny, og toeren så bare skuffede enormt). Til gengæld er de næste efter toeren så faktisk udmærkede, synes jeg:-)