Bøger • Film

Reptilmennesker del 2: Fra menneske til øgle

Sidste del handlede om de reptilske overherrer blandt os. Perfekt stof til paranoia-drevne historier. Men skal man tale om konceptet reptilmennesker som en variant over varulve-temaet, så må det handle om mennesker der forvandles til slanger eller øgler. Som udgangspunkt er det ikke et nær så unikt koncept som konceptet om den skjulte fjende. Man kan ellers nemt sige at især slanger er et langt mere mytologisk dyr end ulven. Slangen er menneskets arvefjende i mellemøstlig og vestlig religion, og til tider guddommelig i de mesoamerikanske religioner. Men ulve? De udgør ikke rigtigt nogen nærværende trussel mod vores får længere. Hvor varulve-historier altså kan opfattes som allegorier over sindssyge (personlighedsspaltning), åbner “den reptilske variant” altså op for nogle mere religiøse perspektiver. I det mindste i teorien.

I  Zealia Bishops/H.P. Lovecrafts ”Curse of Yig” (1929). Det er sådan set en glimrende historie, om en familie der bliver udsat for slangegudens hævn (… eller gør det?!). Men selv om det ellers ikke minder om en varulve-historie, så er temaet stadig sindssyge, besættelse. Det er ikke som sådan vigtigt for historien, at væsenet er en slange, andet end at det er med til at opbygge stemning, at der kan trækkes på indiansk mytologi.

Dette grundlæggende problem – at det sagtens kunne have været en varulve-historie – kom til at leve videre hos Spidermans ærkefjende, The Lizard (som gammel samler, så har  jegstadig svært ved ikke at kalde dem for Edderkoppen og Firbenet), i det mindste i tegneserierne. Det er historien om den handikappede videnskabsmand dr. Connors, der vil helbrede sig selv, men hans lægemiddel forvandler ham til et ondsindet alter ego. Men ikke ligesom Dr. Jekyll & Mister Hyde, hvor de to personligheder er to sider af samme sag.Undtagen en enkelt historie fra 2004 (som senere er blevet ignoreret totalt), er The Lizard ligesom en fjendtlig overtagelse – en forbandelse, om man vil.

The Lizard er dog meget anderledes i filmen The Amazing Spiderman (2012). Her påvirker lægemidlet også dr. Connors’ personlighed, når han ikke er forvandlet, og han har planer om at omskabe andre mennesker til reptiler.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er ikke noget nyt under solen i Douglas Preston & Lincoln Childs romaner Forbandelsen (The Relic) eller Trappen til Helvede (Reliquary), fra hhv. 1995 og 1997. Selv om titlen på den første bog henviser til sydamerikansk religion, så er det en ironisk titel, for ophavet til den “forbandelse” der finder sted i bogen, er netop et virus, der påvirker den genetiske struktur, og fremkalder dramatiske mutationer (i den populære forstand af ordet selvfølgelig). Umiddelbart har forfatterne dog ikke haft interesse for at udvikle på konceptet, men mere i at skabe et mysterium som “FBI-agent Pendergast” kunne løse. Instruktør Peter Hyams opfattede tydeligvis virusset som det mest interessante, og udelod faktisk Pendergast i sin filmatisering. Der forregnede han sig, for fansene var af uforklarlige årsager temmelig knyttet til krimi-elementet, og var vrede over denne ændring.Personligt syntes jeg at der var tale om et potentielt spændende koncept, der kom til at lide under et ordinært thriller-plot, og lagde ikke engang mærke til at Pendergast ikke var med i filmen! Forfatterne har senere spundet guld på en hel serie om denne uinteressante karakter, men heldigvis så valgte de faktisk endelig at udforske virussets egenskaber i deres fortsættelse. En skruppelløs personage videreudvikler virusset til et lægemiddel (med visse… bivirkninger!), og skaber en hel kult omkring sig. Vedkommende udvikler et Messias-kompleks, og beslutter sig for at “forbedre” hele byen med midlet. Forfatterne tør ikke vise os de endelige konsekvenser (en thriller en thriller, og der skulle jo kunne skrives flere bøger om Pendergast, der vel at mærke ikke finder sted i et øgle-samfund), men var trods alt rart at forfatterne gad gøre brug af den religiøse “subtext”, der følger med reptiler…

Hvis ikke I allerede har regnet det ud, så virker det som om The Amazing Spiderman har ladet sig kraftigt inspirere af dette plot!

Som det fremgår af omslaget, så er der faktisk et øgle-menneske med i Mikala Rosenkildes novelle-samling Legetøj. Det er altid rart at kunne fremhæve at et emne er blevet behandlet på dansk, men ærgerligt nok, er der intet nyt under solen.

Så, hvad har vi lært i dag? At når man tager dyr med i en historie, især dyre-mennesker, så skriver man også en art fabel. I fabler har dyr personlighed, så sandt som at Anders And er kolerisk, fordi Carl Barks opfattede hvide ænder som nogle agressive sataner. Hvis en øgle lige så godt kunne være en ulv, så er der noget i vejen med historien. Husk det nu, forfattere. Slanger især, er mytologiske væsener. Gør brug af det!

© 2014 Horrorsiden.