Film

Reign of the Gargoyles

Det må være henved 15 år siden nu – at jeg boede hjemme hos forældrene, og i den nære fremtid svævede løftet om, at den lokale antenneforening i én vidunderlig måned ville overlade prøvekanalen til mine drømmes TV-kanal: Sci Fi Channel. Jeg så frem til det med en intensitet, jeg ikke havde oplevet, siden jeg som purk pillede Fætter BR-kataloget op af postkassen i tiden op til jul. Jeg overvejede eksperimenter i, hvor længe et almindelige teenagemenneske kunne holde sig kørende uden søvn. Den ville kun være tilgængelig i en måned, så det skulle udnyttes til fulde.

Cirka en måned før Sci Fi Channel skulle holde sit indtog i det fynske hjem, besluttede de sig for at trække sig helt ud af det europæiske marked. Det var som at få at vide, at Julemanden ikke eksisterede.

Nu, disse ganske mange år efter, kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke, at det måske alligevel var helt okay. Jeg kan stadigvæk godt lide ideen om kanalen, ligesom jeg ikke ville have noget imod en hvidskægget herre, der forbrød sig mod min private ejendomsret for at give mig gaver. Men virkeligheden er noget helt andet.

På det seneste er TV3 begyndt at sende en del film fra Sci Fi Channel sent om natten (eller tidligt om morgenen) i weekenderne, og de har fået mig til at indse, at en hel måned med en heavy rotation af SF-kanalen meget muligt ville have gjort mig til et andet menneske i dag. Et sørgeligt menneske, hvis forventninger til film er som en læser, der er vokset op med pixibøger. Seneste eksempel er “Reign of the Gargoyles”, hvor en lille flok allierede flyvere skydes ned over det besatte Europa under 2. verdenskrig. Eller rettere: slås ned. For nazisterne har en flok levende gargoyler på deres side.

Heldigvis er der en legende om, hvordan gargoylerne kan besejres, så vore helte giver sig i kast med opgaven.

Der er dømt TV-film på værste vis – skuespillet er rædderligt, billedsiden ligner noget, der er løgn, effekterne er sølle, og historien er fyldt med huller, som en hel eskadron gargoyler kunne flyve igennem. Repræsenteret ved rigtig dårlig CGI, hvis det stod til denne film. Og ved kameraføring, der ikke dvæler, men snarere går i stå.

Jeg kan sådan set godt lide dårlige film, men Sci Fi Channel (eller det mere søgemaskinevenlige SyFY, som de hedder nu) begår film, der løber forbi kategorien “dårlig” og spytter på seeren i farten. En “god” dårlig film har den rigtige kant af manglende selvhøjtidelighed (eller alt for meget af samme) og gør i det mindste forsøget på at ramme et eller andet, men “Reign of the Gargoyles” og dens historiefæller virker tilfredse med dårlig leverpostej. Der er noget et eller flere overnaturlige monstre, der er nogle helte med store kæber, og der er en køn ung kvinde, og det må så være nok.

Nok til en undskyldning for at sidde og drikke rødvin imens, men det er vist også det.

© 2010 Horrorsiden.