En gruppe amerikanske soldater i Afghanistan bliver sat til at bevogtet en nærmest usynlig vej, som tilsyneladende bliver brugt af Taliban. Soldaterne slår sig ned i et nærvedliggende hus, der er blevet delvist bombet, og hvor de finder beboerne brændt til ukendelighed.
Men allerede første nat blæser en sandstorm ind over dem, og med den kommer en ung afghansk kvinde, der ikke taler et sprog de forstår. Kvinden skaber uro i gruppen, hvor en straks tænker voldtægt, men de andre bremser ham dog. Der begynder også at ske andre mystiske ting. De kan ikke få radiokontakt med overkommandoen – i stedet hører de brudstrykker af et SOS-kald. En af soldaterne påstår, at han ser en død kammerat, og stabssergeanten har syner om en lille pige, han skød ved et uheld. Og så forsvinder en af soldaterne …
Det lyder godt og kunne sikkert også have været det, men filmen fangede mig bare ikke rigtigt. Historien om Djinnen som lurer i ørkenen er ellers uhyggelig nok, og der er også et par gode scener, hvor den eneste overlevende soldat har mareridt. Instruktøren Alex Turner har arbejdet med filmens farver, så vi det meste af tiden befinder os i et gult-brunt scenarie, for så at vise fuld-farve i bl.a. drømmesekvenserne. Alligevel bliver det aldrig rigtigt uhyggeligt, og jeg vil til enhver tid hellere se f.eks. “R-Point“, som jeg tror Alex Turner har skelet en del til, da han lavede “Red Sands”.
Også omtalt på Gyseren.dk
[…] Også omtalt på Horrorsiden.dk […]
Det var som om historien ville forskellige ting. Den fangede mig ikke rigtig og jeg var derfor så flabet at falde i søvn :)
Hi hi