Film

Orphan

Jeg faldt over “Orphan” efter at have set anmeldelsen ovre på Skræk og rædsel og havde skruet lidt op forventningerne. Der er da også en del rigtige gode takter at finde i den, men ulig Søren Henrik Jacobsen må jeg indrømme, at jeg i sidste ende blev noget skuffet.

Familien Coleman har gået igennem deres del af problemer. John og Cate har to børn, hvor den yngste er døv, men de har også en dødfødsel bag sig, som har kastet tunge skygger over forholdet. I det hele taget mærker man en del fortid imellem de to, hvilket er en af de mere velfungerende elementer i filmen, som langsomt afslører de hemmeligheder, der er med til at definere vores hovedpersoner.

Da de beslutter sig for at adoptere et barn, kommer de i kontakt med den ni-årige Esther, der stammer fra Rusland og viser sig som lidt af et vidunderbarn. Men hun har også en fortid, og de skygger, den kaster, er langt dybere, end familien kunne forestille sig.

Der er med andre ord dømt ”ondt barn”.

Vi ved lige fra starten, at Esther er skummel, og at hun agter at få vor egentlige hovedperson, Cate, presset ud af familien. Der er ikke så meget tilløb – Esther går til opgaven næsten med det samme og begynder at føre sine planer ud i livet. Cate reagerer (naturligvis, fristes man til at sige, for den slags film) ved at opføre sig mere eller mindre hysterisk, så det er svært for nogen andre at tage hende alvorligt, når hun begynder at beskylde sit adoptivbarn for dette og hint. Det er, må jeg så også indrømme, en af de historiemodeller, jeg bryder mig mindst om inden for horrorgenren: kvinden (som regel moderen), hvis sindstilstand der sås tvivl om, mens der sker væmmelige ting omkring hende. Det skal dog siges, at det gøres ret godt her i ”Orphan” – Cate er ret godt realiseret og bliver ikke så tænderskærende irriterende, som den rolle ellers ofte gør.

Problemet med filmen er dog, at det hele bliver noget mekanisk – Esther gør alt sit værste for at manipulere begivenhederne omkring sig, og tingene falder som dominobrikker derefter. Det er beklageligvis lidt forudsigeligt, og eftersom det er det meste af indholdet i filmen, bliver det lidt kedeligt. Havde der været nogle flere overraskelser i historien, som kunne leve op til den mere vellykkede baggrund, kunne ”Orphan” være blevet en rigtig god film. Som det er nu, er den lidt langtrukken, men dog med en ganske god drejning til sidst, hvor man får forklaringen på det hele. Der får filmen lidt bid.

© 2010 Horrorsiden.