Indrømmet, jeg husker ikke så meget af den oprindelige udgave af One Missed Call – andet end af den slog mig som mange andre asiatiske gysere: en lidt forvirret historie om en forbandelse, nogle ganske spooky scener og så lige en twist til slut.
På den måde er den amerikanske version vel en vellykket adaptation, idet den for så vidt indeholder de samme elementer… eller, det vil sige: uden scener, der kan virke skræmmende på nogen måde (med mindre man aldrig har set en amerikansk gyser før).
Historien, som den er, omhandler en forbandelse spredt via mobiltelefon – man bliver ringet op fra det tidligere offers telefon, og på telefonsvareren hører man sine egne sidste ord. Ideen er for så vidt god nok (eller i al fald med muligheder), men det virker, som om man har skævet lidt til Final Destination og glemt, at det skulle være uhyggeligt, så historien trasker langsomt fra dødsfald til dødsfald, forudsigeligt for den vante horror-nyder. Dette er så afgjort ikke et remake, der kan anbefales.
Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Der er lukket for kommentarer.