// du læser om...

Film

Monster Ark

Det er altid godt at lave en lille test, før man kaster sig over et større projekt. Nogle vil mene, at det er derfor, manden blev skabt først – men historien om Guds lille prøveklud ligger først meget senere. Før Noah fik ordre på at bygge sin ark og fylde den med avleklare dyr, lavede vorherre en strikkeprøve og gav Noah ordren ”Tag dette supermonster og sejl det til verdens ende, så det ikke skal plage menneskeheden igen.”

Det bør vi nok være tilfredse med, for havde Noah ikke fået lov til at nosse i det her, i stedet for da det virkeligt gjaldt, ville verden i dag være under delfinernes brutale overherredømme. Noah formåede nemlig at dumpe menneskeracens svøbe på havets bund – dog heldigvis i et træbur, der kunne holde indtil vore dag.

Hvor så selvfølgelig et par tåbelige arkæologer beslutter sig for at drage ud og diskutere religion med hinanden, før de så – ups – slipper monstret løs med lidt hjælp fra en lille gruppe amerikanske soldater. Heldigvis er der et ældgammelt broderskab, som er dannet for at skjule den frygtelige hemmelighed – de gør ikke rigtig noget ud over at tjene som kanonføde for det stenlignende monster, men det er nu alligevel en rar tanke, at de er der.Ligeså med de amerikanske soldater, når de da ikke lige skærer ansigt og råber ting.

”Monster Ark” er tydeligvis B-film af den værste klasse – af den slags, som det heldigvis ikke kostede noget at se, men jeg har nu alligevel en skræmmende følelse af, at den har korrumperet nogle megabytes på optageren (tak for det, TV3). Effekterne er pinlige (der er ingen fornemmelse af, at monsteren bevæger sig i noget, der bare ligner vores verden med tyngdekraft og deslige), skuespillet er ynkværdigt, og historien er tåbelig på den ufede måde. En god dosis selvbevidsthed kan redde meget, men ”Monster Ark” tager sig selv alvorligt og bliver ligesom en af de der deltagere i de indledende runder af diverse talentshows, som insisterer på at sammenligne sig selv med Mariah Carey.

Det sjoveste ved ”Monster Ark” er faktisk, hvordan den – tydeligvis uden at skamme sig – direkte løfter op til flere scener fra Indiana Jones-filmene.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.