Film

Logik schmogik: Monsterwolf

Endnu en tidsforskudt liveblogging, idet teksten er fra i går – denne gang er der dog ingen undskyldninger, idet undertegnede var ganske ædru. Der er dømt indianeråndshævn med: Monsterwolf.

Skribentens emotionelle status: lidt træt, men ved godt mod. Pinligt ædru, men velvidende, at der står B-film på aftenens menu. Spoilere kan forekomme, men ærligt talt… betyder det så meget for denne type film?

—

Logik er sådan en vidunderlig ting. Man tror, det er sådan en ting, der eksisterer uafhængigt af mennesker, et platonsk ideal, vi kobler os på, når der er behov for det. Men så render man ind i film som den her: “Hvad siger I? Har I fundet en arkæologisk artefakt? Spræng den i luften! Nu! Og hold op med at ringe til mig sent om aftenen.”

Og snart efter: Den mystiske stencirkel med den svævende flamme, som vi lige gravede op, kan ikke sprænges i luften, og ud af den kom der (af mangel på et bedre ord) en monsterulv! Jeg tror, jeg smider en pind til den.

To gode eksempler på anvendt logik med dårlige konsekvenser: adskillige døde og en politiefterforskning. De forventer, at det er coyoter eller bjørne, der står bag, og ingen lytter til indianeren, som fortæller dem, at det er en ånd, der vil beskytte hans folk. Man skal ellers altid lytte til indianere med flettede hestehaler, med mindre man er i et casino.

Vor helt er forresten en kvindelig advokat, der vender tilbage til sin barndomsby for at forsvare oliefolkene med de alternative udgravningsmetoder. Hun er klædt i jakkesæt og udstråler seriøsitet, men vi ved godt allesammen, at der under det skræddersyede tøj gemmer sig et varmt hjerte og et undertrykt ønske om at rulle sig i høet med ungdomskæresten. Han hedder Yale og kan kategoriseres under “lovable rogue” (hvad hedder det på dansk? Hyggelig narrøv?).

—

Det er svært ikke at føle en lille smule varme i sit hjerte overfor en film, der springer direkte fra hæsligt animeret indianerånd i blodrus til solopgang Hallmark-style.

—

Vi er nu en halv time inde i filmen, og budgettet lader til at have lidt blunt force trauma. Jeg tror måske, det var derfor, der blev klippet så hurtigt til solopgangen lige før. Nu er vort monster reduceret til at kaste skygger på sine ofre og skrue op for underlægningsmusikken. Sic transit gloria monsterlupi.

—

Jeg begynder at tro, der slet ikke er tale om en monsterfilm her. Nogen har taget røven på mig. Nogen har taget en Hallmark movie of the week og indklippet nogle scener fra nevøens forsøg udi computeranimation. “Monster Wolf” handler slet ikke om en monsterulv – den handler om stakkels Maria, der forsøger at lægge afstand til sin lillebyfortid ved at fremstå kold og hård. Og ved at være på nippet til at sælge sin sjæl til onde oliespekulanter, der vil udnytte den uskyldige lillebys undergrund.
Hvad fanden bliver det næste? En vampyrfilm, der faktisk handler om ulykkelig kærlig?
…vent lige lidt. Pis. Jeg tror, det er på tide at skifte til en anden genre.

—

Nyt ulveangreb, efterfulgt af moralen, at lillebymennesker tager sig af hinanden. En god kok kan kombinere modsætningerne surt og sødt, så det skaber en overraskende smagsoplevelse. På samme måde kan en B-filmsinstruktør kombinere det voldsomme og det livsbekræftende, så man får en overraskende kvalme.

—

Okay, jeg indrømmer det. Det lykkedes faktisk filmen at overraske mig. Så måske er det en SPOILER. Maria er, viser det sig, selv indianer og medlem af Choctaw-stammen (også selv om hun ikke har flettet hestehale). Det er mest overraskende, fordi hun overhovedet ikke ser indiansk ud. Nåja, og så fordi det fuldstændig strider mod den logik, som vor anden indianer (med flettet hestehale) har lagt til grund for ulvens drabsmønster.
Men sådan er det med logik. Den er svær at forklare for ulve. De er dyr styret af instinkt manuskriptet.

—

Flashback som tegnefilm. Det er fandeme okay. Slet ikke pinligt (*host*). Det var sådan, de skulle have animeret ulven gennem hele filmen. Det ville have givet så mange karmapoint og have gjort det endnu sjovere.

—

Jeg har fået fortalt, at Dashiell Hammet havde en formel, han fulgte, når handlingen i hans bøger gik i stå: en mand med en pistol kom ind ad døren. På samme måde her – minuttallet er ikke helt opfyldt til, at Maria kan komme overens med, hvem hun er… så ind på scenen kommer en gruppe lejesoldater. Man kan altid fylde ud med eksplosioner og skud, indtil det er tid til rulleteksterne.
Og sådan går det.

—

Rulletekster. Jeg blev ganske godt underholdt, men forventer nu at se “Mega Shark versus Monster Wolf”. Det ville være den logiske ting at gøre.

© 2011 Horrorsiden.