“Jacob’s Ladder” er historien om Jacob Singer, som i 1971 var udsendt til Vietnam. Under et angreb bliver han hårdt såret, og nu følger man ham, efter han er vendt tilbage til USA. Han er blevet skilt fra sin hustru, Sarah, som han har drengene Eli og Jed samt den døde søn Gabriel med, og bor nu sammen med Jezabel fra postkontoret. Han virker godt tilpas, men noget er ikke rigtigt.
Jacob begynder at se mærkelige ting. Han ser mennesker, der ligner dæmoner, og føler han bliver forfulgt. Så bliver han opsøgt af en gammel soldaterkammerat, som oplever det samme, og da denne kammerat bliver dræbt af en bilbombe, beslutter Jacob sig til at bringe sagen op for de øvrige kammerater fra delingen. De er sikre på, at hæren har udsat dem for et eksperiment, og at det er derfor, de bliver forfulgt. Men intet er, hvad det ser ud til at være…
“Jacob’s ladder” er en intens, forvirrende, ubehagelig og meget skræmmende film, hvor alle trådene først samles til allersidst i filmen. Alt er ladet med symbolik. Alene navnevalget af de to kvinder i Jacobs liv, Sarah og Jezabel, siger en del. Historien er efter min mening filmet fantastisk. I en scene bliver Jacob kørt rundt på en båre på hospitalet, og omgivelserne bare bliver mere og mere sindssyge, og til sidst er det bare for rædselsfuldt. Og hele tiden tænker man: “Hvad er det der sker?”
Hovedrollen Jacob spilles af Tim Robbins, og jeg har aldrig set ham bedre.
“Jacob’s ladder” er en film, som man absolut ikke bør snyde sig selv for, og som sagt så er starten lidt kringlet, men hæng på – for det ender i en fantastisk oplevelse.
Den hører også til blandt Den Onde Aands gyserfavoritter. Fantastisk, stærk og rørende film som tilmed får Den Onde Aand til at fælde en ektoplasmatåre eller to.
Den amerikanske “special edition”-udgivelse er stærkt anbefalelsesværdig, idet den rummer både en 30 minutter lang “bag om kameraet”-dokumentar (med klip fra scener, der aldrig endte i den færdige film) samt nogle særdeles interessante slettede scener, der mærkbart ændrer visse aspekter af historien.
Det er ikke noget, jeg er glad for, men jeg kan måske blive nødt til at revidere min opfattelse. Så den engang for mange år siden og blev direkte irriteret over den (husker især slutningen som et totalt cop-out).
Men med alle disse pæne ord skulle jeg måske overveje at se den igen (ektoplasmatåre, hæ – det vil jeg også se, om jeg kan).
Jacobs Ladder er klart en film jeg tager hatten af for. I stil med In the Mouth of Madness. Hvis man kunne lide filmen, skal man overveje spillene Silent Hill :-)
[…] Også omtalt på horrorsiden.dk Under Film | Tags: 1990-1999, Adrian Lyne, allegori, angst, krig, soldater […]