// du læser om...

Film

Ingen kan lide M. Night Shyamalan

Jeg genså “Lady in the Water” for nylig, og den var – på trods af nogle gode (meta)ideer – en ret dårlig film. Og det har i det hele taget gået ned ad bakke siden “Den sjette sans”, omend jeg synes, de fleste af hans film har et eller andet. Shyamalans nyeste film handler om en lille gruppe mennesker fanget i en elevator, og en af dem er Djævelen. Åbenbart afstedkom traileren en vis reaktion, da de først blev vist – ikke at folk skreg eller besvimede, men da “From the mind of M. Night Shyamalan” dukkede op på skærmen, buhede de.

Ikke så fedt.

Og nu dette:

See more funny videos and funny pictures at CollegeHumor.

http://www.collegehumor.com/video:1940892

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. Jeg kan egentlig ret godt lide The Village – men det er nok fordi den minder mig om klassisk old school science fiction.
    Det eneste den mangler er Kirk, Spock og Bones der beamer ned for at sætte tingene på plads.

    Skrevet af Simon Aakjær Johannesen | 23. september, 2010, 17:48
  2. Jeg tror, jeg ville have været ret vild med “The Village”, hvis ikke jeg havde tænkt “Der er en twist, der er en twist… nåja, det må være det, der er twisten.” Hvis nu han havde lavet den under et andet navn :)

    “The Happening” havde fede scener, men løb ud i sandet.

    “Signs” var voldsomt underholdende, men den “seriøse” del var tåbelig.

    Osv osv :)

    Skrevet af Janus Andersen | 23. september, 2010, 20:39
  3. Unbreakable var også fed! Elsker Signs. Village er smukt filmet.
    Jeg synes ikke man bør mobbe Shyamalan :)

    Skrevet af Zenia | 23. september, 2010, 20:47
  4. “The sixth sense”, “Unbreakable” og “Signs” er i mine øjne hans gyldne trekløver – fantastiske film hver især. “The village” var klart den første svipser, hvor elementet af twist gik fra genialt til gimmick.

    Skrevet af Jonas Wilmann | 24. september, 2010, 05:40
  5. Ja, jeg havde glemt Unbreakable – som jeg faktisk ikke synes, der er noget galt med, som jeg ellers har med hans andre film (selv om den vist ikke blev særligt godt modtaget).

    Skrevet af Janus | 25. september, 2010, 17:01
  6. Min hjertenskær satte forholdet på prøve ved at elske Lady in the Water.
    Man skal simpelthen lægge sine film-idealer ved hoveddøren når man går ind til en Night-film, og det er jo principelt meget godt. Men altså.

    Skrevet af Frederik | 27. september, 2010, 11:14