Film
Hostel 2
Jeg må indrømme, at mine forventninger var helt nede at skrabe bunden – og det er nok usandsynligt, at jeg nogensinde ville have fået set Hostel 2, hvis ikke vi havde haft en teenager på besøg, som fik en stemme i valget af film. Og valget faldt så på Eli Roths opfølger til sin egen (i mine øjne) fuldstændig ligegyldige omgang torturporno.
Måske er det, fordi jeg er blevet ældre, men jeg er begyndt at forvente lidt mere historie end “Der er en væmmelig mand, og det skal gøre ondt, før hovedpersonen muligvis får lov at overleve”. Og det er, synes jeg, sjældent at se i disse film – Saw havde en historie og var såmænd ganske spændende, men kæden sprang, i samme øjeblik man besluttede at lave en fortsættelse. Diverse slasherfilm er blevet genfilmatiseret efter samme devise, og det er hovedsageligt bare kedeligt, kedeligt, kedeligt.
Det kom derfor som noget af en overraskelse, at jeg faktisk blev ganske godt underholdt af “Hostel 2”. Ikke, at det er et mesterværk, synes jeg, men den er faktisk bedre end etteren.
Den starter som en gemen gentagelse af sin forløber, blot med unge piger i hovedrollen. De rejser rundt som backpackere og møder en venlig ligesindet, som bringer dem til et velkendt hostel, og så skal de ellers slås ihjel på grumme måder. Men denne gang følger historien også et par af de folk, som skal stå for torturen, to mandlige venner, som skal knytte bånd over lidt blodigt kvindekød. De to er med til at give filmen lidt historien og endda et par twists, som er ganske underholdende (og så er filmens bedste scene altså den, hvor mænd og kvinder rundt om i verden byder på muligheden for at slå vore unge heltinder ihjel).
Roth dvæler ikke lige så meget ved torturen her – ofte optræder den næsten som tableauer, og det fungerer ganske godt, på en sort humoristisk måde. Historien kammer over, men det var vel at forvente (når der nu endelig var en historie), og det gør egentlig ikke noget. Der er faktisk en god aften foran dvd’en at finde her – hvis man blot holder forventningerne lavt.
Men måske er det mig, der er noget galt med. Alle elsker Hostel-filmene – selv er jeg vild med Roths tidligere “Cabin Fever”, som alle andre synes at hade. Den er ellers milevidt over denne.
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Jeg tror nu ikke, det er dig der er noget galt med. Jeg faldt heller ikke bagover af begejstring efter gennemsynet af “Hostel”, og finder i øvrigt torturporno aldeles uinteressant (måske ER det vores alder, der er problemet).
Jeg vil forresten lige sige, at jeres side er blevet rigtig flot !
Takker – både for ordene og for forsikringen om, at jeg ikke er alene :-)
Jeg viller sikkert have elsket torturpornoen som teenager – men så ville den også været blevet set sammen med en flok venner, og oplevelsen ville nok mere have handlet om at gøre nar af hovedpersonerne og deres idiotiske valg.
Sådan skifter ens brug af film ;)
Jeg må jo indrømme IKKE at have set nogen af Hostel filmene – er ikke så vild med de udpenslede torturscener mere. Til gengæld er jeg vild med Cabin Fever, som jeg lige har genset her i juleferien. Det er s.. da underholdning :-)
Jeg er så på det hold der kan lide *både* Hostel og Cabin Fever.
Hostel gjorde indtryk på mig på en anden måde end de andre TP-film og to’eren er også ganske fin.
Men når vi når til The Human Centipede… Så stopper fornøjelsen. :)
Da jeg første gang hørte om “Hostel”, tænkte jeg puha, det lyder godt nok forstyrret, men da jeg fik set den (og toeren) gik det op for mig, at det jo “bare” var glimt-i-øjet, genrebevidst expoitation, og jeg fandt det hverken stødende eller grænseoverskridende. Jeg fandt det absolut intetsigende og et værk af en identitetsløs fanboy der trækker på alle genrens klicheer og dog formår at fucke dem op, men ikke ligefrem farligt for folkesjælen. Jeg vil nok ikke anbefale “Hostel” til helt unge teenagere, men for voksne, der kan tage exploitation for hvad det er, synes jeg sådan noget er okay. Den eneste film, jeg har måttet tage afstand fra på grund af volden, er den mekaniske ødelæggelse af kroppen der præsenteres i “A serbian film”. Jeg har ikke set “The human centipede” fordi ideen simpelthen lyder for dum, men fornemmer at jeg nok ville hade den.