// du læser om...

Film

Feast II

Jeg er en stor ynder af B-film. Det betyder at jeg slæber mig igennem den ene lortefilm efter den anden i jagten på de ukendte perler.

Jeg havde ikke forventet noget som helst af Feast II – Sloppy Seconds. Forsiden var kedelig, jeg har ikke set Feast I, og historien lød som noget, man har set mange gange før. Ikke desto mindre fik den chancen. 

Inden der var gået 10 minutter af filmen var jeg blevet præsenteret for et blodbad, en tatoveret rocker-dronning, et stort, menneskeædende monster, to dværge (den ene nøgen med maske og den største svaber jeg har set på en dværg) og tortur af en ældre bartender. Jeg var hooked.

Feast II er ikke stor filmkunst. Historien er simpel. En lille by er blevet invaderet af menneske-ædende monstre af en slags. Jeg fandt aldrig ud af, hvor de kom fra (det er nok med i etteren), men det er også ligegyldigt for historien.

Biker Queen ankommer sammen med sine håndlangere fra kvindebanden Bleeders til byen for at hævne drabet på en af sine medsøstre. Byen er hærget af monstrene, ligene flyder overalt og rockerpigerne samler efterhånden en gruppe af overlevende. Det eneste sikre sted i byen er dog fængslet, hvor en vagabond har barrikaderet sig. Selvsamme bums som Biker Queen er ude efter. Hvordan skal den hastigt skrumpende gruppe af overlevende komme ind i fængslet?  

Og det er plottet. Feast II er dog så direkte underholdende, at man tilgiver plottets fantasiløshed (og store huller). Det går stærkt, humoren er meget sort og folk dør til højre og venstre. Gruppen præsterer at dræbe adskillige uskyldige på deres færd, og Feast II er i det hele taget politisk ukorrekt, når det er bedst. Flere gange tror man, at man ved, hvad der nu vil ske, bare for at blive overrasket. Der er kun en enkelt scene, der er direkte pinlig, hvor alt drukner i lort, bræk og pis/sæd.  

Den er filmet effektivt, selvom effekterne ikke har haft det store budget. Til gengæld har den charme i spandevis. Jeg er i hvert fald på udgik efter etteren nu. 

Opsummering: Kan du lide splat, dværge, sort humor, rigelige mængder kropsvæsker, nøgne rockerpiger og menneskeædende uhyrer, så er Feast II værd at ofre 1 time og 37 minutter af sit liv på. Og ja, det er en af de film, hvor man bør se teksterne til sidst.

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. Det lyder som en direkte fortsættelse af etteren – jeg erindrer også noget med ansigtsvoldtægt ved dværg.
    Ikke særligt subtilt, men ganske underholdende.

    Skrevet af Janus | 13. oktober, 2008, 18:42
  2. Her må det oplagte spørgsmål være: Hvor mange svabere har du da set på dværge, Kamp?

    Skrevet af Mathias Clasen | 13. oktober, 2008, 19:31
  3. Jeg er pænt bange for dværge/vertikalt handicappede.
    Tror det stammer fra tidligt traume med “Troll”.
    Kan ikke overse (!) at udsætte mig selv for filmisk oplevelse af dværgesvaber (0 hits på google).

    Skrevet af Zenia | 13. oktober, 2008, 19:46
  4. Mathias – Du ville blive overrasket ;-)

    Zenia – Troll var styg. De efterfølgende 4-5 film var værre.

    Skrevet af Michael Kamp | 13. oktober, 2008, 22:09
  5. Så skal i sku have fat i den dansk/amerikanske “Dværgen”, her er tale om et styk ond dværg!
    http://anotherworldent.com/JULI2008.htm

    Skrevet af Frederik | 14. oktober, 2008, 10:26
  6. 2eren er OK. Synes dog bedre om 1eren.

    Skrevet af dubqnp | 15. oktober, 2008, 11:59
  7. Lyder som om jeg også hellere må få set denne to’er :)

    Skrevet af Jette | 10. november, 2009, 10:39