Engang i december sidste år fik jeg en forespørgsel fra Søren på Skræk og Rædsel: Vil du sende mig en liste over din personlige horrorfilm-top 10? Lettere sagt end gjort, for det tog ikke længe at lave en liste, der ville tage adskillige stykker papir at udskrive. Til sidste endte jeg med at opstille kriteriet, at der skulle være tale om film, som på et eller andet tidspunkt har skræmt mig (og her mener jeg skræmt ud over den tid, som filmen varede). Det gjorde straks opgaven meget lettere, for der er udvalget ærligt talt ikke særligt stort. Jeg hverken ser eller læser horror for at blive skræmt, om end jeg betragter det som en bonus, når det sker.
Søren indsamlede lignende lister fra en række personer, der på en eller anden måde beskæftiger sig med horror, og ud fra det har han listet De 50 bedste gyserfilm. Der er nogle film imellem, som jeg ikke selv jubler over (jeg er aldrig blevet hooked på italienerne og har ærligt talt altid betragtet Jacob’s Ladder som en direkte B-film), men ikke desto mindre er det en lækker liste med masser af film, man bør (gen)se.
Min egen liste sådan her ud:
Jette fortæller på Gyseren om sin top 1o (jeg ville nu også gerne have fundet plads til Event Horizon på min) og Kranie Lars på Skrækskuret. Jeg vil meget gerne se andre folks top 10.
Her er min liste:
Hellraiser (I)
Texas Chainsaw Massacre (original)
The Shining
The Brood
Exorcisten III
Lad den rette komme ind
The Descent
The Thing
The fly (1986)
Invasion of the bodysnatchers (1978)
Hvis man måtte have mere end ti på, ville der figurere titler som “28 days later”, “Jacobs ladder”, “Re-animator” og “From beyond”.
Nogle vil måske undre sig over Exorcisten 3, men jeg synes den er langt mere interessant end første installation i serien – ud over de klamme scener, hvor hun brækker sig etc. og den fantastiske slutning, synes jeg nummer 1 er en temmelig kedelig film, der bliver snakket ihjel.