Film

Creature From the Black Lagoon (1954)

Instruktion: Jack Arnold
Manuskript: Harry Essex og Arthur A. Ross

I can tell you something about this place. My boys call it “The Black Lagoon” – a paradise. Only they say nobody has ever come back to prove it.

Fra 1931 til 1956 udsendte Universal Studios en række populære og nu klassiske gysere, mange med velkendte litterære forlæg. Især trediverne var en glansperiode med film som Dracula (1931), Frankenstein (1931), The Mummy (1932) og The Invisible Man (1933), men i det efterfølgende årti begyndte vinen at smage mistænkeligt af vand.

Markante undtagelser var The Wolf Man (1941) og Phantom of the Opera (1943), resten var stort set ligegyldige tapninger af Dracula og Frankenstein på gamle flasker. Med Creature From the Black Lagoon formåede Jack Arnold (som året før sammen med Harry Essex havde lavet It Came From Outer Space) dog at give Universals horrorlinie en sidste injektion af vitalitet og originalitet.

Dybt inde i Braziliens jungle støder geologen Carl Maia på en fossil hånd med svømmehud mellem fingrene. Fossilet, der stammer tilbage fra den devoniske periode, burde vel egentlig være tilstrækkeligt til at give en ny og mildt sagt sensationel indsigt i livets transition fra hav til land.

Men i håbet om at finde flere fossile dele sammensætter dr. Maia en ekspedition bestående af ictyologen David Reed, den piberygende dr. Thompson, marineinstitutlederen dr. Mark Williams og dennes smukke assistent Kay Lawrence. Den ærgerrige og skrupelløse Williams lider af forsmået kærlighed til Kay, som imidlertid fletter fingre med Reed, så der er fra begyndelsen lagt op til nid.

Foruden den garvede kaptajn Lucus, som lægger båd til forskerholdet, er der også de undværlige indfødte statister. Allerede inden vores forskerhold ankommer til det arkæologiske site, er et par indfødte blevet ofre for titlens uhyre. Uvidende om hvad der har forårsaget massakren, begynder de fem forskere at arbejde, men forgæves. Reed foreslår, at de fossile lag muligvis er drevet med strømmen ned mod Den sorte lagune.

Det klassiske møde mellem heltinde og monster skildres med en sjældent set ynde og sublim erotik. Mens Kay intetanende svømmer rundt i lagunen, svømmer monsteret lige under hende, som om de to kroppe afspejlede hinanden. For uhyret er der tale om kærlighed ved første blik, men at dømme efter Kays skrig bliver det ikke nogen nem liaison.

Der er jo også andre hanvæsner i farvandet. Dr. Williams ser et muligt trofæ, mens dr. Reed ønsker at studere det amfibiske væsen nærmere. Vi kender det grundlæggende tema fra King Kong (1933) og utallige andre monsterfilm: mænd jager monster, monster kidnapper letpåklædt kvinde, det hele ender tragisk.

Skuespillet er tilforladeligt, Richard Carlson (Reed) gør sit bedste for at agere videnskabsmand og Julie Adams (Kay) skriger overbevisende. Magien ligger dels i den mytologiske grundfortælling, dels i instruktionen. Som i It Came From Outer Space og The Incredible Shrinking Man (1957) er Jack Arnolds stil præget af soberhed: bortset fra nogle enkelte scener er uhyggen underliggende, man fornemmer virkelig junglens tryggende stemning, og uhyret inspirerer mere til sympati end til skræk.

Creature From the Black Lagoon fik to efterfølgere – Revenge of the Creature (1955) og The Creature Walks Among Us (1956) – og dermed sluttede Universals monsterproduktion.

© 2009 Horrorsiden.