// du læser om...

Film

Blood Trails

Blood TrailsDe psykotiske mordere har der svært – 80erne og 90erne brugte alle de fede våben, alle de fede oneliner og de små smuler af plot, som der kan være i en slasherfilm… okay, der er stadig folk, som kan lave interessante film med slasher/torturporno-skabelonen, men folkene bag Blood Trails er ikke blandt dem.

Deres skurk bruger en mountainbike til at slå folk ihjel, han siger ikke rigtig noget, og detaljen med et plot er hurtigt overstået. Anne har et one night stand med en fyr, der sandsynligvis er strømer, og han viser sig at være ond… ooooond!.  Så da hun tager med sin kæreste op i bjergene for at cykle, følger han efter dem, slår kæresten ihjel (hvis alle mountainbikes har skarpe tandhjul stikkende ud i så dødbringende vinkler, bør de forbydes med det samme) og giver sig til at forfølge Anne og myrde alle, de kommer i kontakt med.

Folkene bag er åbenbart tyskere, hvilket betyder, at dialogen hele tiden er bare en lille smule forkert, at personerne virker tåbeligt opstyltede. Eller måske er det blot, fordi eksistentiel angst strømmer ud af hver enkel scene (oversat: Anne skaber sig, som om hun lige er kommet sig over en psykotisk episode hele vejen gennem filmen). Man sidder med andre ord og hepper på skurken.

Blood Trails er ikke engang underholdende. Det vil være sjovere og mere skræmmende at cykle ned af en skrænt med mulighed for at vælte og slå hul på knæet.

Trailer:

http://youtube.com/watch?v=lPxvcFebjWQ

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.