Film
Bascet case (1982)
Som vi er mange der ved, er det at være talentløs ikke nær nok til at kunne lave en vellykket B-film. Om end ikke vidt anerkendt, så er B-filmen en kunstform og tilmed en svær én at praktisere. Og som en der spilder rigtig mange penge på dårlige film, kan jeg bevidne, at det er lidt af en balancegang at lave noget der virkelig fungerer i denne genre.
Men hvad gør egentlig en god b-film? Hvad er det der differentierer f.eks. ”The Toxic avenger” fra ”Alien vs. Predator 2”?
Ud fra mine egne kriterier vil jeg mene, at en vellykket B-film (indenfor horrorgenren) skal være: a) morsom eller gerne ufrivilligt morsom. b) have et højt tempo og ikke for meget kedeligt snak. c) en relativt enkel omend absurd handling. d) masser af splat.
Frank Henenlotters, ”Bascet case” fra 1982 er hvad jeg vil kalde en ekstremt vellykket B-film; den leverer simpelthen på alle fronter. Henenlotter står bag andre så farvefulde titler som ”Frankenhooker” og ”Braindamage” og er en af b-filmens benhårde pionerer.
”Bascet case” handler om den bondske, Duane Bradley, der render rundt med sin lille, blodtørstige (og stærkt deforme) bror i en vasketøjskurv. De to drenge blev født som siamesiske tvillinger og ved tolvårs alderen separeret af onde læger. Nu har drengene svoret hævn og rejser fra læge til læge og udgyder usandsynlige mængder blod – det må man jo sige er mere eller mindre det perfekte, absurde oplæg til en B-horrorfilm. Og ikke nok med det, så er udførslen upåklagelig.
Henenlotter er faktisk langt dygtigere, end man på overfladen skulle tro. Han manøvrerer i B-filmens verden med stor snilde og kontrol, instruktionen er upåklagelig, humoren lige i skabet … og så er der en helvedes masse blod! ”Bascet case” er bizar, bloddrivende morskab i særklasse – ikke ufrivilligt morsom, for Henenlotter ved præcis, hvad han gør.
”Bascet case” 2 og 3 kan ikke just anbefales – det kammer over i et Muppet Show lignende bonanza af mærkelige freaks der ikke engang ville være blevet lukket ind i David Bowies labyrint eller det der Midian sted fra ”Nightbreed” … Men første film i serien står ud som en stjerne på B-film himlen.
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Er næsten 100 procent enig i det du skriver her på nær nogle enkele ting. Jeg syndes ikke nødvendigvis at historien behøver at være enkel. Et eksempel er den vanvittige OC babes and the slashers of zombietown, jeg er nok ikke den første der ikke fattede hvad og hvorfor de fleste ting skete MEN underholdt det var jeg.
Masser af splat syndes jeg heller ikke er nødvendigt, b-film eksistere jo også ud over splatter film. Sci-fi b-film behøver f.eks. ikke at havde utallige splatter scener og action b-film har sjældent en eneste.
Hej Mike! Det med splat er jeg helt enig i, det er også derfor, at jeg i parentesen skriver, at mine kriterier kun er sat op for for b-film indenfor horrorgenren … Mht. kompleksiteten af handlingen, kan de b-film, hvor det er umuligt at følge med i handlingen godt irritere mig lidt. Måske skulle jeg egentlig have formuleret det på en anden måde. Det, jeg mener, er vist at jeg forventer at folkene bag filmen formidler handlingen på en måde, så den er forståelig. En film som “From beyond” har jo f.eks. en relativt kompleks/bizar handling, men formår alligevel at gøre den overskuelig for seeren.
ARG! Jeg fik ikke lige den parantes med. Så er min kommentar ugyldig :)
Har du forresten set drag me to hell? Fantastisk!
Uha, Mike, det er farligt at snakke om “Drag me to hell” her på horrorsiden. Sidst udløste det en sand storm af kommentarer. Men for at gøre det ganske kort: jeg syntes ikke “Drag me to hell” kunne måle sig med Raimis ældre ting. Jeg synes lidt det er “sam raimi light”; for pænt, for amerikansk, for meget cgi i stedet for reel splat og stive, kedelige skuespilspræstationer. sorry. Jeg ved godt, at mange elsker den for sin bevidst klichetunge stil, bare ikke mig.
Har du anmeldt den? kiggede kort efter den men fandt ikke noget.
Har du så set Alien apocalypse? sci-fi b-film med Bruce Campell :)
Nej, jeg har ikke anmeldt den, det var en anden herinde der skrev anmeldelsen. “Alien apocalypse” fandt jeg egentlig ganske underholdende. “Bubba Ho-tep” er jeg helt tosset med og synes heller ikke “My name is bruce” var helt ved siden af. I øvrigt når vi snakker b-film der er meget bevidste om deres virkemidler, så synes jeg “planet terror” er helt uundgåelig.
Når man ser Planet terror kan man nærmest føle at Robert Rodriguez elsker den genre, virkelig en fantastisk film fuld af skæve karakterer og masser af splat :) Men en ægte b-film er den vel ikke, for den har jo ikke haft et lavt budget.
[…] exploitation-filmskaber Frank Henenlotters film, jeg manglede at se. Han er manden der står bag BASKET CASE-serien, FRANKENHOOKER og BAD BIOLOGY. […]