// du læser om...

Film

Alien versus Zombies

Jeg forestiller mig, hvordan retssagen er foregået. Eller kommer til at foregå. Bør foregå.

ANKLAGER: På vegne af Alien og Predator-franchiserne vil jeg påstå, at “Alien vs. Zombies” forgriber sig på mine klienters varemærker.

FORSVARER: Nej. Det kender vi ikke noget til.

A: Coveret forestiller en alien.

F: Nej, det er mere sådan en dæmon-ting.

A: Men den ligner alien ret meget.

F: Jamen, det gør den i filmen også. Sådan da. Men altså, historien har jo slet ikke noget med Alien at gøre.

A: Nåja, det minder mig om, at sagsanlægget også er på vegne af “Event Horizon” og “Resident Evil” for tyveri af handlingselementer.

F: Jamen, “Alien vs. Zombies” er sin helt egen film.

A: Er der nogen aliens i den?

F: Øhhh, nej, ikke rigtig.

A: Zombier?

F: Nej, mere sådan nogle muterede mennesker.

A: Så ingen aliens eller zombier i “Alien vs. Zombies”? Hvad har I så?

F: Øhhh. En masse scener i sådan nogle science fiction-gange med metal på væggene.

A: I rest my case!

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

  1. Men var den god?

    Skrevet af Jonas Wilmann | 22. november, 2010, 19:11
  2. Den var præcis lige så dårlig, som du kan forestille dig ;)

    Skrevet af Janus | 22. november, 2010, 20:19
  3. Jeg ville gerne have været en flue på væggen, da der blev lavet brainstorm på det her projekt: “Nu er der jo lavet Aliens mod predators og vampyrer mod varulve, hvad skal det næste så være?” “Aliens mod zombies selvfølgelig!” … Jeg tror der kunne blive en bedre gyserhistorie ud af disse brainstorm sessions, end det de ender op med at kradse ned på deres whiteboards.

    Skrevet af Jonas Wilmann | 23. november, 2010, 13:16
  4. Så I Premiere mandag aften på DR2? Anmeldelsen af Skyline var genial.
    Men jeg skal se den alligevel :-)
    http://www.dr.dk/DR2/premiere/anmeldelser/2010/10/Skyline.htm

    Skrevet af Rekdal | 23. november, 2010, 13:27
  5. Jeg så det godt. Har svært ved at abstrahere fra min antipati mod de to mennesker, men synes også det er fint at gøre nar af sådan nogle film. Det der undrer mig mest er dog, hvorfor folk strømmer ind og ser det l***. På Rotten tomatoes har “Skyline” fået 14% gode anmeldelser, mens publikumsratingen er på 75%(?!). Hvis nu bare alle mennesker boykottede alt det crap der kommer i biffen, ville Hollywood vel blive tvunget til at tænke i andre baner …?

    Skrevet af Jonas Wilmann | 23. november, 2010, 14:59
  6. ” En uendelig lang indre blødning”

    Det lo jeg meget over :-D

    Men jeg ser den jo alligevel.

    Skrevet af Michael Kamp | 24. november, 2010, 01:38
  7. Eh – Skyline altså.

    Aliens vs Zombies har jeg set :)

    Skrevet af Michael Kamp | 24. november, 2010, 01:39
  8. @Jonas : Hvis Hollywood ikke længere producerede crap ville jeg være ilde stedt ;)

    Skrevet af Rekdal | 24. november, 2010, 10:44
  9. Snart kommer Cowboys vs. Aliens: http://www.cowboysandaliensmovie.com/

    Skrevet af Strømsholt | 24. november, 2010, 13:26
  10. Jeg må indrømme, at jeg nok også kommer til at se Skyline. Det er ligesom med mad – jeg ville være sundere, hvis ikke industrien kunne servere så mange interessante kombinationer af fedt og salt, ligesom jeg ville være et bedre mennesker, hvis ikke jeg så alt det crap.
    Men det gå altså lige i savlproduktionen :)
    Og så kan dog godt være, at man er noget og halvsulten bagefter, men det var sjovt, mens det stod på.

    Cowboys vs. Aliens ser jeg også frem til, dog med noget større forhåbninger.

    Skrevet af Janus | 24. november, 2010, 20:28
  11. Janus, med dit nye profilbillede er der INGEN der nogensinde vil turde diskutere med dig mere, ikke engang Erwin Neutzsky-Wulff. Du ser flink OG sindssyg ud på samme tidspunkt; som en der står med en lækker kage i en fremstrakt hånd, men med en økse omme på ryggen.

    Skrevet af Jonas Wilmann | 25. november, 2010, 08:48
  12. @Jonas – Yay, succes! :)

    Skrevet af Janus | 25. november, 2010, 13:03