Bøger
Verdens ondeste bog
Jeg har tidligere nævnt Palle Vibes bog “Oriuagors profeti” her på siden – især de ganske opfindsomme Youtube-videoer, som er blevet lavet til den. Bogen er udkommet og er, synes jeg, et interessant dansk take på at skrive en Lovecraft-historie.
Man kan læse et par kapitler på forlagets hjemmeside. Og nu til en anmeldelse:
I 1978 udsendte Vinten forlag Palle Vibes “Oiufaels bog”. Nu, næsten tredive år senere, har forfatteren revideret bogen, og forlaget Fahrenheit udsender den nu under titlen “Oriuagors profeti”. Det er desværre aldrig lykkedes mig at få fat i originalen, så jeg kan ikke udtale mig om forskellene mellem de to.
Hovedpersonen her er nok at regne for den bog, der også har givet titlen: et gammelt, tungt værk, bundet ind i blåt, uden forfatter og blot med teksten “Oriuagor – The One who Waits” som eneste identifikation. Det er en sjælden bog – i og med at man gennem tiden har destrueret så mange eksemplarer som overhovedet muligt. Rygtet er nemlig, at den kan drive læseren til vanvid.
Historien foregår hovedsageligt i vores tid, da en gammel patient på et psykiatrisk forskningshospital fortæller, hvordan han som barn kom i kontakt med Oriuagors profeti, og hvad deraf fulgte. Hospitalet har netop åbnet en afdeling for psykisk forskning, og da parapsykologen Adam Hewlett får nys om historien, starter han jagten på bogen og et skæbnesvangert forsøg på at afsløre dens hemmeligheder.
“Oiufaels bog” trak angiveligt inspiration fra Erwin Neutzsky-Wulff – i al fald er navnet på bogens dæmoniske entitet hentet fra hans værker. “Oriuagors profeti” skylder i al fald en del til HP Lovecrafts mytologi – en bog, der driver folk til vanvid, er velkendt fra Necronomicon, og HPLs navn bliver da også nævnt en enkelt gang. Og fremgangsmåden er langt hen ad vejen den samme – personerne er lærde mennesker, som møder en viden, de ikke kan udstå, og mørke kræfter, som de ikke kan modstå. Deres tilgang er det meste af tiden ganske saglig, hvilket naturligvis skal bidrage til at gøre bogen og dens kræfter mere realistiske for læseren.
Først og fremmest kommer jeg dog til at tænke på bøger som Koji Suzukis “Ring”, hvor der lægges ud med overnaturlige hændelser, som så forsøges forklaret gennem bogen – uden at de dog på den måde mister deres evne til at påvirke folk. Med andre ord: Oriuagors profeti kan måske forklares, men det gør den ikke mindre skræmmende eller mindre ond. Det er faktisk nogle interessante valg, Vibe træffer, men de er desværre ikke alle lige vellykkede. Historien foregår i nutiden – det er der elementer i fortællingen, som kræver, men det gør det altså også sværere at overbevise læseren; f.eks. HPLs historier foregår i en anden tid, hvilket gør det lettere at godtage folks reaktioner og handlinger – og her virker det altså akavet på mig i 2007 at lade folk være parapsykologer og generelt i ramme alvor diskutere ESP, EVP, telekinese og så videre. Her gøres der simpelthen ikke nok for at overbevise mig om den verden, historien foregår i – men er man i forvejen interesseret i det paranormale område, vil det uden tvivl virke som en god basis for bogen.
Andre valg fungerer ganske udmærket – f.eks indledes bogen med den førnævnte patients beretning om mødet med Oriuagors profeti: 60 sider skrevet på ældre dansk, som skaber en god stemning og tegner forbandelsens mønster (som så først afsløres i sin fulde sammenhæng senere hen).
Alt i alt er “Oriuagor profeti” nok ganske unik på det danske marked. Er man til Lovecraft og lignende, er den ikke til at komme udenom, især for forsøget på at beskrive emnet i en moderne verden.
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Cool, der kan man tale om et sammentræf. Jeg har netop lige hjembragt genudgivelsen af Adam Hart fra boghandlen og så kom jeg til at tænke på “Oiufaels bog” og om den mon var til at få antikvarisk. Men det ser ud til at jeg ikke behøver at gå på jagt efter den. Tak for info’en :-)
Det kunne være interessant at høre lidt om forskellene på de to, hvis du får den læst. Jeg har aldrig fået fat i originalen selv, desværre.
Oriuagors Profeti
Et ferieophold medfører læsning i smug af en forbudt bog. Mareridtet udvikles som uforklarlige hændelser, indtil læseren indser at den onde selv har icenesat og styrer dramaet til ende i et inferno af flammer som opæder alt.
Em parapsykolog vil opklare dramet, ved læsningen af bogen. Den onde tager magten fra ham, et uhyggeligt indslag er de 3 lerfigurer, som er forskerens eget DNA. Spændingskurven stiger til det endelige opgør, hvor parapsykologen bliver fortæret i et nyt inferno af flammer. Forinden har hans chef og assistent stjålet forskningsresultater og ondskabens bog til egen vinding.
Konklusion: Romanen indeholder iskoldt gys og overraskende momenter, samtidig fastholdes læseren i en skruestik af spænding.
Jeg er gået i gang med at læse Oriuagors profeti, og hold da kæft, hvor er den altså uhyggelig! Jeg er kun nået til side 50, og det er en del år siden, jeg læste Oiufaels bog (men jeg kan alligevel huske hovedtrækkene i handlingen), men ikke desto mindre er den forbløffende effektiv. Og så viser den virkelig en af horrorgenrens paradoksale kvaliteter: at en bog kan være genuint skræmmende, selvom sproget er til at græde over. Nå ja, det er måske så meget sagt, men denne roman er altså ikke ret godt skrevet, hvis I spør mig. Og så vil jeg mene, at den fjollede idé med at sætte halvdelen af romanen i kursiv er mindst ligeså vanvidsbringende som Oriuagors profeti selv.
Jeg tror måske, at jeg var lidt ekstra irriteret på den, fordi jeg for ikke så længe siden læste Koji Suzukis “Ring” (bag filmen Ringu) og “Spiral”, som gør noget af det samme: går meget klinisk og koldt til opgaven. Suzuki er bare bedre til det – bøgerne kan helt klart anbefales (omend Ringu-filmen nok er mere skræmmende end forlægget)
Jeg læste for mange år siden Oiufaels bog, og har lige siden ledt efter den igen.
Igår så jeg den så igen hos bog-handleren, helt tilfældigt, som Oriuagors profeti (huskede ikke forfatterens navn). Men hvilket fantastisk held, nu ligger den hjemme hos mig og venter på at blive læst :-).
Har læst mange horror, fantasy og sci-fi bøger gennem mange år. Men den her bog er helt utrolig, hellere en så god bog fra en forfatter end flere middelmådige.
Så hvis Palle Vibe har tænkt sig at skrive flere lignende, så tag dig tid og hold niveauet :-).
Det irriterer mig dybt, at jeg aldrig har læst Ouifaels bog, da jeg var knægt – jeg har mødt flere, hvor den har fæstnet sig dybt i deres erindring.
Så kom jeg endelig igennem Oriuagors Profeti. Som starter så godt, og slutter så ringe. Men det er jo næsten en konvention indenfor genren (netop Ringu var en undtagelse). Bogens afsluttende analyser er simpelthen for ubehjælpeligt skrevet. Tør man håbe på en tredje version i 2040?
Er nogen i øvrigt interesserede i de lerfigurer, der dukker op når man læser bogen? Jeg kan ikke rigtig lide dem.
Der må være et marked for de figurer – bogen skulle jo være en kultklassiker :)
Sjovt – Hanna Lützen har lige udnævnt den til sit livs gys ovre på Mxrket.dk
Linky no worky?
Mærkeligt – det virker for mig…
Nåmen, så får du det i klartekst :)
http://www.mxrket.dk/mitlivsgys-hannalutzen.htm
Tak! Jeg må straks læse de andres livsgys.
Var i dialog med Palle Vibe for nogle år tilbage, da jeg også ledte desperat efter Oiufaels Bog (som jeg med stor fornøjelse havde læst i starten af 80’erne). Palle kunne desværre ikke hjælpe mig med et eksemplar, men henviste mig til et par antikvariater. Og sandelig om det ikke lykkedes mig at finde et pænt eksemplar – og endda med en personlig hilsen fra Palle(til en eller anden dame)forrest i bogen! Originalen er efter min mening klart den bedste – især første del, der foregår i Frankrig. Noget af det mest skræmmende jeg nogensinde har læst. Anden halvdel derimod (som foregår i nutiden anno 1978)har slet ikke samme høje niveau. Ærgeligt! Håber I får læst originalen…