Bøger

Stefan Polke: Sorte historier

Jeg bilder mig ind, at jeg generelt er en positiv læser. Og når jeg taler om en bog, slår jobbet som bibliotekar igennem, for jeg vil hellere sige “Denne bog henvender sig til…(folk med andet smag end min)”, end jeg vil sige “Jeg kunne ikke lide den”. Men jeg må indrømme, at det blive svært med Stefan Polke novellesamling “Sorte historier”. For jeg kan ganske enkelt ikke se pointen.

Der er tale om en samling af 23 noveller, der er forfatterens skønlitterære debut. Polke har tidligere udgivet en række faglitterære tekster om bl.a. opera og rollespil, og det er måske det, der skinner igennem her. For generelt kommer man aldrig rigtig ind i hans historier eller hovedpersoner – alting beskrives lidt på afstand, som i et stykke faglitteratur, og det gør det ærligt talt svært at blive grebet.

Generelt er det egentlig nogle sjove ideer, Polke lægger frem. Der er spor til mange klassiske horrorhistorier, men de letter bare aldrig rigtig fra jorden. De virker som skitser snarere end fuldbårne noveller.

Men der er naturligvis også muligheden af, at det blot er mig, som står og kigger den forkerte vej, mens Polkes historier farer afsted i en anden retning. Flap-teksten fremhæver inspiration fra Edgar Allan Poe og Stephen King og den moderne minimalistiske litteratur. Så hvis man er til den kombination af indflydelser, kunne “Sorte historier” måske være af interesse. Jeg hører det gerne, hvis den er, så jeg kan sige “Denne bog henvender sig til…”

NB
Jette på Gyseren var heller ikke helt grebet af bogen. Og så er det jo farligt at snuppe en klassisk titel på den måde.

© 2011 Horrorsiden.