// du læser om...

Bøger

Neuropatisk god sommerlæsning

Den canadiske forfatter Scott Bakker (udtales “Baker”) er nok bedst kendt for sine epic fantasy-romaner (se mere her), men han har også skrevet en sindssygt spændende horror-scifi-thriller, Neuropath, som udkom i 2008. Romanen foregår i et nært fremtids-USA, og Bakker ekstrapolerer fra trends inden for kognitionsforskning og neurovidenskab. Og han ved, hvad han taler om. Jeg vil helst ikke afsløre for meget af handlingen, men der er tale om en roman, som er mere end almindeligt rystende. Den er virkelig et stjerneeksempel på den spekulative fiktions evne til at italesætte store filosofiske og/eller videnskabelige spørgsmål og samtidig være medrivende og vedkommende. Man bliver ramt i mellemgulvet og mellem ørerne på samme tid. Det er virkelig god, afkølende sommerlæsning. Jeg glæder mig til at høre, hvad I andre synes!

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.

Der er lukket for kommentarer.