Bøger

Lars Konzack: Horror er mødet med det aparte, det sære

Forleden anmeldte vi Græskarmanden og andre gys til halloween. Forfatteren, Lars Konzack, har her svaret på et par spørgsmål om forfatterskabet, folk der klæder sig ud som sagndyr og horror generelt.

Man kan finde mere på forfatterens hjemmeside.

Udover at skrive horrornoveller står du også opført som spilforsker. Hvad går det ud på, og hvad laver du ellers?

Jeg forsker i, hvordan spil fungerer, hvad angår spilmekanik, og hvordan man får fortælling og spil til at fungere sammen. Eksempelvis i computerspil og rollespil. Derudover skriver jeg bøger.

Det er ved at være en del år siden, at din sidste roman, science fiction-værket ”20.02.2020”, udkom – hvad er der sket i mellemtiden?

Jeg blev cand. mag. i informationsvidenskab og fik en ph. d. i multimedie og skrev en masse videnskabelige artikler. Jeg fik også lejlighed til at fordybe mig i en helt anden måde at tænke kunst og litteratur på. Derudover skrev jeg et par bøger til skrivebordsskuffen, da jeg måtte konstatere, at de var for mærkelige til de danske forlag.

Over de år – hvilken udvikling synes du så, der er sket med dit skriveri – kan man genkende den Lars Konzack, der skrev ”20.02.2020”, i ”Græskarmanden”?

Måske. Fælles for dem er, at de begge ligger i forlængelse af min baggrund indenfor bordrollespil. Jeg synes selv, jeg har udviklet mig en del sprogligt og konceptmæssigt sidenhen. Men allerede dengang var jeg ikke bange for at eksperimentere med ideer og koncepter.

Jeg opdagede, at nutidig litteratur sjældent forholder sig til de nye medier. Det ville jeg gerne have med i mine nye historier. Man kan se en rød tråd tilbage til min cyberpunk-roman, at jeg har en særlig interesse i medier og teknologi.

”Græskarmanden” har undertitlen ”og andre gys til halloween”. Halloween tænker de fleste nok på som en amerikansk højtid, der har sneget sig ind på det danske sind de seneste år. Har du haft en bagtanke med specifikt at fokusere på Halloween?

Ja, når man tænker efter, så er de fleste danske højtider kommet udefra. Måske på nær Nationaldagen, Valdemarsdag og Store Bededag. Mit ønske var at gøre halloween-traditionen dansk. Vores danske biedermeier-juleaften, som vi kender den, er eksempelvis tysk inspireret, men den danske jule-tv-kalendertradition og julehistorierne er danske. Jeg ønskede at give halloween danske fortællinger, så den ikke bare var amerikansk, men med tiden ville blive lige så meget dansk.

Du beskæftiger dig meget med forskellige ungdomskulturer – du har skrevet en debatbog om netgeneration og nørdkultur, og en af novellerne i ”Græskarmanden” beskæftiger sig med folk, der klæder sig ud som fabeldyr. Hvordan vil du karakterisere de mennesker, som du regner med læser novellesamlingen.

Jeg har gjort en dyd ud af, at personerne i fortællingen er fra det 21. århundrede. De er vant til at bruge computer, Internet og mobiltelefoner. Læserne er i udgangspunktet selv en del af netgenerationen, der er vokset op med de nye medier. De er vokset op med rollespil og computerspil og hele den nørdkultur, der følger med medieudviklingen. Og ja, en del af den nørdkultur er også folk, der klæder sig ud som fabeldyr. De unge, der ikke helt er parate til denne kulturudvikling, kan blive forvirret over, hvad der er fiktion, og hvad der er fantasi, og det er en af de ting, jeg også gerne har villet undersøge.

Hvorfor skriver du horror? Hvad er det, den genre kan – og giver læseren?

Horror er mødet med det aparte, det sære. Det er derfor, horror lige så nemt kan få os til at blive bange som få os til at grine. Med horror er det muligt at undersøge mytisk materiale og sætte det ind i en dagligdag, hvor hverdagen bryder sammen og åbner op for nye måder at tænke på. At tænke nyt er både spændende og skræmmende på en gang. Horror giver også mulighed for at arbejde symbolsk i stedet for blot analogt med ideerne.

Det virker, som om du har forsøgt at skrive en anden type horror, end man normalt møder. Hvordan vil du selv karakterisere dine noveller?

Megen fantastisk litteratur herhjemme er skrevet for at være illusionistisk. Især horrorgenren har handlet om at give læseren et “bøh”, en umiddelbar forskrækkelse. Jeg vil gerne arbejde lidt dybere, så det giver stof til eftertanke. Derfor har jeg forsøgt at skabe historier, der var mere litterære i deres udtryk. Ikke så filmiske og umiddelbare. Jeg vil gerne give læserne en forestillingsverden, der er i højere grad arbejder med myter og verdensbilleder, der kan være sælsomme og måske ovenikøbet skræmmende.

Du har selv stået for at udgive dine to seneste bøger, hvilket betyder, at du selv har måttet stå for alt det praktiske, reklame for bøgerne og så videre – hvorfor har du truffet det valg, og hvordan har oplevelsen været?

Hastighed og sikkerhed er de to vigtigste årsager. Jeg havde lige skrevet “Netgeneration og Nørdkultur” færdig. Den handler om, hvad der kommer socialt og kulturelt til at ske det næste årti, når 68-generationen trækker sig tilbage. Det rette tidspunkt at udkomme ville være lige op til 2010, men med den hastighed, forlag arbejder med, kunne det nemt tage et par år at få den udgivet, hvis ikke mere. Desuden fik jeg sikkerhed for at den udkom. Der var ikke nogen, der skulle stå i vejen for at få budskabet ud – også selvom det på mange måder var et upopulært budskab og en anderledes måde at tænke kultur og samfund på.
Og da jeg så var i gang med at udgive “Netgeneration og Nørdkultur” på den måde, så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne prøve at udgive mine gysernoveller. Få uger senere lå de klar. Jeg havde faktisk kontaktet et forlag, der var positiv overfor “Græskarmanden”, men gerne så, at de blev mere filmiske og illusionistiske. Det ønskede jeg ikke.

Det giver selvfølgelig nogle andre udfordringer mht. reklame for bøgerne. Men når det er sagt, så er hjælpen fra forlagene heller ikke altid lige stor. Med mindre man er et kendt navn i forvejen, så bliver man ikke særligt højt prioriteret, og så skal man alligevel selv ud og gøre reklame for sig selv og sine bøger.

Det er på nuværende stadig for tidligt at vurdere succesen.

Og hvordan har responsen på bogen været?

Jeg har indtil videre generelt fået positiv feedback.

Hvilke bøger læser du selv – og hvilke forfattere har været med til at inspirere dig?

Jeg læser generelt fantastik. Mine forbilleder er H. P. Lovecraft, Jorge Luis Borges, J. R. R. Tolkien, C. S. Lewis og Philip K. Dick. Det gælder ikke kun skønlitterært, men i vidt omfang også litteraturkritisk. Hos Lovecraft, Tolkien og Lewis fandt jeg en litteraturkritik, der var langt mere holdbar end den, jeg blev præsenteret for på universitetet. Det skyldes, at deres litteraturkritik, faktisk interesserer sig for litteraturen og ikke alt muligt andet.

Fortsætter du med det skønlitterære – og hvad arbejder du i så fald med?

Ja, jeg fortsætter. Jeg håber på at udkomme med en opfølger til “Græskarmanden” med nye gys. Derudover arbejder jeg med flere ideer blandt andet moderne fantasy, dvs. fantasy, der foregår i vores verden tilført magi og magiske væsner – i stedet for en helt ny fiktionsverden. Jeg arbejder også med en samtidsroman, der faktisk tager udgangspunkt i vores 21. århundrede – og ikke bare et opkog på realismen fra det 20. århundrede.

© 2009 Horrorsiden.