Bøger

Jennifer Egan: The Keep

”The Keep” er historien om en rejse, først fra det travle, altid levende New York til et øde sted i Europa, dernæst langt, langt ind i mørket.

Danny er connected, altid og på flere måder. Hans venner er ikke altid de bedste, men han er altid i forbindelse – på mobilen, på computeren, på stort set alt, der kan sende et digitalt signal. Danny er så forbundet, at han kan mærke, når der er en trådløs forbindelse i nærheden. Da hans forbindelser i storbyen tvinger ham til at drage væk et stykke tid, medbringer han sin egen parabol for at kunne komme i kontakt – men det varer dog ikke længe, før denne sidste tråd til omverdenen bliver klippet og flagrer bort.

Danny kunne lige så godt være blevet opgivet af tyngdekraften. Han befinder sig på et smuldrende slot, hidkaldt af den fætter, han ikke har set siden en grusom hændelse i deres fælles fortid. Ruinerne skal restaureres til et mystisk formål, men overalt gemmer de skygger, fortid, hemmeligheder og mørke motiver. Mens Danny krampagtigt forsøger at holde fast i sig selv, synes virkeligheden at give slip omkring ham.

”The Keep” er en af de overraskelser, man får alt for sjældent som læser – en bog, der holder én på tæerne hele vejen igennem og overrasker løbende. Det er ikke en fortælling, hvor forfatteren forsøger at holde læseren ude af balance ved at brage igennem, men én, hvor man gribes af de små drejninger, skiftene i fortællerstemmer, den dystre stemning og alle understrømmene.

Jennifer Egan har begået noget så umuligt som en moderne gotisk gyser, og hun har gjort det helt ufatteligt overbevisende. ”The Keep” er en af de bøger, som langsomt opsluger én og efterlader én ømtåget, men også sært opløftet. Jeg tvivler ikke på, at skulle man engang skære min hjerne over for at tælle årringene, vil man finde en tyk sort en af slagsen, som viser, hvor jeg kastede mig over Egans bog – det er en af de bøger, som man kan mærke rumstere efter læsningen, og som man overvejer at genlæse med det samme. Men har man ikke læst den første gang, bør man gøre det. Snarest.

© 2009 Horrorsiden.