Bøger
Guillermo del Toro & Chuck Hogan: Mørke
Jeg kunne godt lidt “Blod”, første bind i del Toro og Hogans vampyrtrilogi. Den var spændende og actionpræget, så man strøg igennem den, og det var måske ikke stor litteratur, men det var i al fald god underholdning. Nu er så fortsættelsen ude, og den tipper desværre for mit vedkommende balance over i “ligegyldig”.
Vampyrerne er sluppet løs i New York og spreder sig ud i resten af landet. Medierne kalder det for isolerede optøjer, men vor lille gruppe af helte ved bedre. En hurtig indsats ville kunne isolere problemet, men vampyrernes mester har allierede på de allerhøjeste planer af det menneskelige samfund, og den lille gruppe må se magtesløst til, mens en stor og uigennemskuelig plan kommer i bevægelse.
Det er endnu engang en filmisk opspændt roman, de to leverer, på godt og ondt. På den gode side farer handlingen derudaf, hvilket jo kan undskylde meget – på den anden side laver vi heller ikke andet end at skøjte over overfladen. “Mørke” var en god blanding af medicinsk thriller og actionhistorie med vampyrer. Denne gang er der dømt undergang – der skal ikke længere gøres forsøg på at forstå eller indlemme truslen, mere blot overleve den.
Det kunne for så vidt være ganske godt, men ender ærligt talt lidt tåbeligt. Der lægges ud med storladen patos om verdens undergang, og tonen svinger ofte ud i disse højtragende hjørner:
Verden var bare tres dage om at gå under. Og vi var der til at stå til regnskab for det – for vores forsømmelser, vores arrogance…
Da krisen nåede til USA’s Kongres og blev analyseret og der blev forberedt en lav og endelig nedlagt veto, havde vi allerede tabt kampen. Natten tilhørte dem.
Og vi kunne kun længes efter dagslyset der ikke længere tilhørte os…
Vampyren med det pompøse navn Herren ender som lidt af en operetteskurk, og det er til tider ret svært at finde ud af, hvor meget verden er ved at gå under. Det ene øjeblik er der kaos og død i luften, det næste (i sollyset, naturligvis) slentrer vore helte formelig omkring. Samtidig begynder gadebanderne at rende rundt og lege vampyrjægere, hvilket får det hele til at minde lidt om et dårligt afsnit af Vampyrdræberen Buffy – uden humor og uden Buffy. Det er stadig en roman, man kan blæse igennem på ingen tid, og der er en del gode sekvenser, især med action, men lige for mig efterlader den ikke den store lyst til at læse sidste del af serien.
Tags: Kommentarer
Der er lukket for kommentarer til denne anmeldelse.
Jeg har lige læst Mørke færdig og synes ikke den er hel så slem som du dømmer den. Dens svaghed, er at der ikke opbygges et samlende plot – Som du rigtigt skriver, hentede 1´eren styrke i hele udredningen – spændingen om hvad der er i gærer. Og mestervampyren er en anelse teatralsk. Et af de få punkter hvor bogen lægger sig tæt op ad den klassiske Dracula ;)
Tilgengæld synes jeg Mørke udmærker sig ved tempo og filmiske scener som virkelig er fantastiske, som jeg gerne så på film.
Jeg synes det der gør bogen tvivlsom er at den så tydeligt er den midterste af en trilogi – som om der skal nogle forklaringer på plads, nogle personer på plads og tiden gå, frem til det afsluttende bind.
Det bind ser jeg frem til med spænding, Det vil være det der afgør om 2´eren er helt håbløs eller om den har bygget op til 3´eren på fornuftig vis.
Må nok desværre (indtil videre, i hvert fald) erklære mig enig med dig, Janus… Var også helt vild med etteren, men har nu haft toeren liggende på natbordet i snart en måned, uden at have passeret de første 100 sider. Måske bliver den bedre? Ved faktisk ikke helt hvad det er, jeg synes den ikke kan, som etteren kunne, men faktum er vist desværre bare, at den ikke rigtig kan fange mig…:-(